Persondata politik

FC København tæt på topscorer-salg

Cesar Santins agent er taget til Spanien for at forhandle topscorerens kontrakt på plads

  • Cesar Santin kan meget vel have scoret sit sidste mål for FCK. (Foto: Lars Poulsen)
Cesar Santin kan meget vel have scoret sit sidste mål for FCK. (Foto: Lars Poulsen)
1 af 1

Seneste fodbold

Hent flere

Mest læst i fodbold

Hent flere

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
 

Da FC København i aftes med nederlaget til Lille missede chancen for at komme i det eftertragtede gruppespil i Champions League, åbnede det også mulighederne for, at interesserede købere kan få lidt lettere ved at lokke spillere væk fra FCK.

En af de spillere er Cesar Santin, der før har luftet tanken om at komme videre, og forleden kom det frem, at spanske Elche fra den næstebedste række meldte sig som en mulig ny klub til Santin.

Elche, der fører Segunda Divison efter to runder, håber senere i dag at kunne offentliggøre handlen med FC København. Elche-træner Fran Escribá ser nemlig Cesar Santin som den oplagte spiller til at toppe sine sommerindkøb af med.

Læs også:

Se også: FCK-komet udtaget til landsholdet

Ifølge ekstrabladet.dk's oplysninger er Cesar Santins agent her til formiddag landet i Spanien med et eneste formål: At få forhandlet de sidste detaljer på plads for manden, der i de seneste år har scoret 71 mål for FC København.

Til sommer udløber hans aftale med FCK, som derfor også tjener en skilling ved at sige farvel til deres anden store angrebsprofil i dette transfervindue.

Ikke så tosset, når man i aftes måtte vinke farvel til de over 100 Champions League-millioner, som lå for fødderne af ... Cesar Santin.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik