Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel

Ballade i Brøndby efter nyt numsebillede

Krisemøde på Brøndbys kvindehold, der i weekenden fejrede 'The Double' med et numsebillede fra omklædningsrummet

  • Med sejren over Fortuna Hjørring i pokalfinalen sikrede Brøndby-kvinderne sig The Double - de vinder også titlen for sæsonens mest afklædte hold på de sociale medier. (Polfoto: Jens Dige)
Med sejren over Fortuna Hjørring i pokalfinalen sikrede Brøndby-kvinderne sig The Double - de vinder også titlen for sæsonens mest afklædte hold på de sociale medier. (Polfoto: Jens Dige)

Der var godt gang i festen allerede i omklædningsrummet, efter at Brøndby IF's kvinder lørdag havde spillet mod Fortuna Hjørring. Ikke på grund af resultatet, slet ikke, for de blå/gule kvinder tabte 3-2 på hjemmebane.

Men kampen markerede afslutningen på turneringen, og da Brøndby allerede havde vundet The Double, både mesterskabet og pokalturneringen, var der grund til at give den fuld gashåndtag med pigerne inden sommerferien.

Brøndby 3F.jpg Superligaen - 31. maj 2015 Nyt DM-guld til Brøndby-kvinder: Udligner mændene

Festen i omklædningsrummet resulterede i et billede, hvor tre af spillerne viser numser. To af dem står med ryggen til, mens en tredje bagdel presser sig ind i billedet fra højre side. I midten sidder landsholdsspilleren Nanna Christiansen påklædt og drikker af en øl i magnumflaske.

Billedet blev lagt op på billeddelingstjenesten Instagram af anfører og landsholdsspiller Theresa Nielsen, ledsaget af den opstemte tekst:

- Vi er røv ligeglade - I Brøndby gør vi, hvad der passer os. Vinder af The Double. Ses vi i Storkespringvandet kl. 22.30?

Ikke alle i Brøndby var dog tilsyneladende røvligeglade, for billedet blev hurtigt pillet ned igen. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger havde Theresa Nielsen fået besked på, at billedet skulle fjernes. Da havde det dog allerede spredt sig til flere forskellige sites og sociale tjenester i Danmark og udlandet. Som eksempelvis her:


Det kan stadig findes på eksempelvis Twitter med en simpel søgning.

Billedet var lige en anelse mere vovet end et tilsvarende billede, som Theresa Nielsen lagde op efter en sejr over Fortuna Hjørring i november sidste år:

Og åbenbart for meget for nogle i Brøndby. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger har ledelsen i Brøndby IF's kvindeafdeling indkaldt til et spillermøde mandag, hvor det formentlig vil blive indskærpet, at nu er det ikke røvsjovt mere.

I mellemtiden har klubben lukket ned for enhver kommunikation om numsebilledet. Hverken den medieansvarlige i kvindeafdelingen, Christian Taylor, eller formanden for kvindeafdelingen, Jan Borre, vil kommentere på episoden. Theresa Nielsen er lige så tavs. Træner Per Nielsen opsummerer holdningen med ordene:

- Det har jeg ingen kommentarer til. Det kan jeg ikke hjælpe dig med.

Den mangedobbelte Brøndby-guldvinder og forsvarskrumtap viste sig selv frem i fødselsdagskostumet efter herrernes sidste DM-triumf i 2005.

Da det første billede af Brøndby-kvinderne dukkede op i november 2014, affødte det mange muntre kommentarer på nettet - dog ikke just fra den svenske fodbolddirektør Klas Tjebbes. Læs mere om det hernede.

Se også: Klub-boss raser over bare Brøndby-baller

Det er til gengæld helt i orden som Brøndby-fan at vise bryster: Se bare i klippet herunder

Og i klippet her er det en AaB-fan, der flasher bryster for Brøndbys fodboldherrer

Hvad mener du om billeder af bare numser i omklædningsrummet?

Se resultat

Hvad mener du om billeder af bare numser i omklædningsrummet?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Tipsbladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Benjamin Krogh
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen