Auri: Vi begynder at virke som et hold

Brøndbys træner Auri Skarbalius fik en opmuntring, da holdet slog ærkerivalen FC København ud af DBU Pokalen

  • Auri Skarbalius fik endelig skovlen under FCK. (Foto: Jens Dresling)
Auri Skarbalius fik endelig skovlen under FCK. (Foto: Jens Dresling)
1 af 1

Seneste fodbold

Hent flere

Mest læst i fodbold

Hent flere

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
 

Der var stor glæde at spore hos Brøndbys træner Auri Skarbalius, efter at holdet fra Vestegnen blev klar til forårets semifinaler i DBU Pokalen efter onsdagens 1-0-sejr over fra FC København.

Auri Skarbalius var især tilfreds med spillernes måde at håndtere pokalkampen på, fordi FCK satte holdet under stort pres.

- Jeg glæder mig virkelig over måden, det skete på. Vi var afklarede og rutinerede i de fleste situationer.

Pokalturnering Brøndby FCK Brøndby 29. nov 2012 Se også: Brøndby-næstformand: Det så helt tyrkisk ud

- Der var perioder, hvor vi dominerede, og der var perioder, hvor vi var pressede. Uanset om FCK spillede tålmodigt, eller om de lavede omstillinger, så håndterede vi det, siger Auri Skarbalius til klubbens hjemmeside.

- Det var vigtigt, at vi kunne omstille os til kampens udvikling og kæmpe os ind i gode perioder fra mindre gode perioder.

- I det hele taget begynder vi at virke som et hold, der er mentalt afklaret i alle faser. Vi har holdt fast igennem et stykke tid, og vi ser heldigvis en god udvikling i øjeblikket på grund af kontinuiteten, siger han.

Auri Skarbalius kræver samtidig fokus på superligaopgøret mod FC Nordsjælland på søndag.

Pokalturnering Brøndby FCK FC København 29. nov 2012 Se også: FCK-direktør: Jeg er målløs

- Nu er det bare vigtigt, at vi holder fokus. Sådan en sejr giver en fantastisk følelse. Som jeg sagde til spillerne inden opgøret: Hvis vi skal have en chance for at vinde pokalturneringen, skal vi først fokusere på denne kamp.

- Det formåede vi. Vi skal glæde os, men vi skal igen holde fokus. Næste fokus er kampen i Farum på søndag, siger Auri Skarbalius.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik