Persondata politik

AaB-træner: Vi greb ikke chancen

AaB's træner, Kent Nielsen, mener, at AaB havde mulighederne for at forhindre pokalnederlaget til Esbjerg

Seneste fodbold liste

Hent flere

Mest læst i fodbold liste

Hent flere

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
 

Det var i grove træk AaB's egen skyld, at klubben torsdag aften røg ud af pokalturneringen i fodbold.

Det mener den nordjyske klubs træner, Kent Nielsen, efter 2-4-nederlaget ude til Esbjerg efter straffespark.

- Vi var godt klar over, at det ikke var godt nok i første halvleg, men det fik vi taget hånd om i pausen. Og i resten af kampen synes jeg, at vi var det bedste hold - også i den forlængede spilletid, siger træneren til nordjyske.dk.

- Men vi scorer ikke på vores chancer, og så taber man sådan en kamp, siger Kent Nielsen.

Hverken AaB eller Esbjerg formåede at score i 120 minutters effektiv spilletid, men Esbjerg konverterede alle klubbens fire straffespark, mens AaB kun formåede at udnytte halvdelen af sine forsøg.

Esbjerg-træner Jess Thorup ser frem til kvartfinalen mod Lyngby fra den næstbedste række.

- Vi er først og fremmest rigtigt glade for at have nået kvartfinalen - og vi har vel scoret på 15 straffespark i træk, siger han til Esbjergs hjemmeside.

- Lyngbys situation i Betsafe Ligaen kender vi, og selv om kampen ikke bliver let, skal vi vise, at vi spiller i en bedre liga og i et højere tempo nu, siger træneren.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik