FCK-træner langer ud efter DBU

Cheftræner Carsten V. Jensen er ikke voldsomt tilfreds med DBU's pokal-prioriteter

  • Carsten V. er ikke videre tilfreds med DBU. (Foto: Ernst van Norde)
Carsten V. er ikke videre tilfreds med DBU. (Foto: Ernst van Norde)

Seneste fodbold

Hent flere

Mest læst i fodbold

Hent flere

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
 

Carsten V. Jensen burde være i hopla efter FCK's sejr i pokalfinalen over Horsens, men FCK's cheftræner og sportschef har svært ved at tage DBU seriøst.

Han mener ikke, at DBU prioriterer deres egen pokalfinale særlig højt.

- Jeg synes, der er mange ting i det her, som eksempelvis DBU selv. Mærkeligt nok laver man i DBU en EM-udtagelse dagen før en pokalfinale, som gør, at aviserne ikke er fyldt med andet end omtale af landsholdet og EM, siger Carsten V. til dr.dk.

- Det sker lige oven i den næstvigtigste begivenhed i Danmark, pokalen. Det synes jeg er synd. Der blev snakket mest om EM-holdet på finaledagen, og det kan ikke være rigtigt.

Læs også:

Se også: Behersket jubel i FCK-lejren

Carsten V. Jensen finder det også upassende, at DBU's pressechef Lars Berendt blev væk fra pressemødet med pokalturneringens to finalehold.

- Jeg så heller ikke nogen Lars Berendt på tirsdagens pressemøde forud for pokalfinalen. Hvor fanden var han henne?

- Det må DBU selv finde ud af, jeg vil ikke blande mig i det. Jeg siger bare, at jeg har noteret det, fastslår FCK-træneren.

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Ledende digital redaktør:Anders Refnov
EKSTRA-redaktør:Lisbeth Langwadt
Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk