AaB tæt på alternativ målmand: Han er frisparksekspert

Nordjyderne er meget tæt på at lave en aftale med den østrigske keeper, Ivan Lucic

Lucic i aktion for Bristol City (Foto: Alan Franklin/ProSports/REX/All
Lucic i aktion for Bristol City (Foto: Alan Franklin/ProSports/REX/All

AaB er meget tæt på at lave en lejeaftale med en ny målmand. Det bekræfter sportsdirektør Allan Gaarde over for Ekstra Bladet.

Ivan Lucic skrev på sin Instagram-profil denne lørdag, at han var på vej til at blive AaB-spiller.

- Er glad for at have skrevet under på en lejeaftale med Aalborg BK. Ser frem til de næste fem måneder, skrev han på Instagram.

Men han har nok været en smule for hurtig på aftrækkeren, for der mangler stadig et par detaljer, før aftalen er helt på plads.

AaB har manglet en keeper, siden reservemålmand Carsten Christensen valgte at stoppe karrieren i starten af januar måned.

Gaarde åbner op for, at Lucic ikke bare er tiltænkt en backup-rolle, for de håber da, at han kan presse førstekeeper Nicolai Larsen - selvfølgelig med det forbehold at detaljerne kommer ordentligt på plads.

- Vi er rigtig glade for Nicolai (Larsen, red.), men det er jo altid godt med konkurrence, så de kan presse hinanden, tilføjer Gaarde.

Lucic med en redning på straffespark mod Fulham (Foto: All Over)
Lucic med en redning på straffespark mod Fulham (Foto: All Over)
 

Sportsdirektøren fortæller, at de er godt bekendt med den tidligere Bayern München-keepers kvaliteter, og han har også været i aktion for nordjyderne i et par testkampe.

Og så er der også lige en sjov detalje ved 21-årige østriger.

Da han spillede i hjemlandet blev han kendt for at sparke drønfarlige frispark, hvor han scorede to gange og hamrede et par stykker på overliggeren.

De seneste måneder har han været i engelske Bristol City, som ligger i den tunge ende af The Championship. Han har dog ikke fået så meget spilletid i denne sæson.

Interaktivt element

Se også: Officielt: Brøndby henter ny slovensk venstreback

Den tidligere Superliga-topscorer Erik Bo Andersen gik for fire år siden konkurs med sine selskaber. En sort periode i Røde Romarios liv, men lykken er nu vendt. Foto: Anita Graversen Sport og Spil Efter personlig nedtur: Røde Romario er kommet ud af mørket

kommentarer
Vis kommentarer

 

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen