AaB tæt på sydamerikansk angriber

Nordjyderne forsøger at hente nok en spiller fra Peru

AaB er tæt på at skrive under med Ivan Bulos (forrest) fra Peru. Foto: AP
AaB er tæt på at skrive under med Ivan Bulos (forrest) fra Peru. Foto: AP

Mens medierne i Peru flyder over med forhastede historier om Edison Flores' situation i AaB, så skrider nordjyderne til handling.

Og det sker på ret overraskende vis.

For alt peger på, at Edison Flores snart får en landsmand ved sin side.

Den 23-årige angriber Ivan Bulos er i dag landet i Aalborg, og inden for de kommende dage kan han blive den længe ventede afløser for Lukas Spalvis.

Formelt set kan opholdet i Danmark betegnes som prøvetræning, men det er nok mere præcist at beskrive det som to parter, der ser hinanden an.

Omkring landsholdet
Ivan Bulos hører til i kredsen omkring Perus landshold. Han er ikke stamspiller lige som Edison Flores, men han er trods alt så tæt på, at han fik et par kampe i 2015.

Angriberen er en stjerne i hjemlandet, og han minder i statur om Lukas Spalvis og Nicklas Helenius. En høj type, der klassisk scorer sine mål med hovedet.

Ivan Bulos er i Danmark sammen med den samme agent, som i sin tid sørgede for Edison Flores' skifte til 'Nordens Paris.'

Den peruvianske angriber skal i aktion for AaB i testkampen mod Hobro torsdag.

- Jeg kan bekræfte, at vi har Ivan Bulos fra Peru med i testkampen mod Hobro, siger AaB's sportsdirektør Allan Gaarde til Ekstra Bladet.

Været i Belgien
Ivan Bulos spiller lige nu for klubben O'Higgins i Chile. Det opholder imidlertid gået skævt på det seneste, og Bulos har været ude af holdet i længere tid. Han har tidligere forsøgt sig i Europa hos Standard Liege.

Nu har han åbenbart fået mod på endnu en tur til Europa, og han har gennem et stykke tid været blandt tre top-kandidater, som AaB har forsøgt at hente ind.

I første omgang er det på tale for AaB at leje Ivan Bulos i O'Higgins.

AaB's flirt med Ivan Bulos synes at knuse rygterne om et muligt exit for Edison Flores.

Der findes masser af video-samlinger omkring Ivan Bulos på nettet - eksempelvis denne.

FC København - 12. jan. 2017 - kl. 13:45 Så er han FCK'er: Dansk mester præsenteret i Parken

Se også: Dansk og udenlandsk interesse for AaB'er: Det er helt åbent

Se også: Superliga-spådomme: Her tog vi fejl, og her ramte vi plet!

AaB - 3. jan. 2017 - kl. 19:48 Reddet af AaB: Wieghorst var tæt på at opgive

Mohamed Zidan og Sibusiso Zuma satte ild i Superligaen. Foto: Claus bonnerup og Thomas Wilmann Sport og Spil Her er Superligaens 100 største spillere - nogensinde

kommentarer
Vis kommentarer

 

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen