Slog Willian og Hulk - nu skifter han til Superligaen

AaB lander superspændende, ung kantspiller fra Peru

Edison Flores her over for Manchester United-spilleren Antonio Valencia. Foto: AP
Edison Flores her over for Manchester United-spilleren Antonio Valencia. Foto: AP

For en måned siden eliminerede han Philippe Coutinho, Willian, Dani Alves og Hulk fra Copa America.

Næste weekend skal han sænke Esbjerg.

AaB har indgået en aftale med den tidligere Villiarreal-spiller Edison Flores, som rykker til Nordjylland i næste uge.

Den 22-årige kantspiller er til daglig anfører i Peru-klubben Universitario. Og det er den peruvianske klub der på sin hjemmeside bekræfter overgangen.

Edison Flores er en spinkel tekniker, der er en del af Perus landshold. Han var i juni fast starter i Copa America, hvor Peru var med til at eliminere Brasilien fra det indledende gruppespil.

Han opererer typisk på venstrekanten, og han skal som sådan ses som afløseren for Nicolaj Thomsen, der er rykket til Nantes.

Aftalen med Edison Flores dræber endegyldigt AaB's flirt med Mandla Masango fra Randers FC. Nordjyderne har budt op mod tre mio. kr. for sydafrikaneren, der nu nægter at træne hos kronjyderne.

Universitario oplyser på sin hjemmeside, at klubben som del af aftalen skal have 40 procent af en fremtidig transfer.

AaB har givet Edison Flores lov til at spille afskedskamp denne weekend i Peru. Det sker på Estadio Nacional i Lima på søndag, hvor Sporting Cristal kommer forbi til et topbrag, der kan afgøre hvilket hold, der vinder Clausura.

Medier i Peru skriver, at Edison Flores får en fire-årig aftale i AaB. Feyenoord var længe favorit til at snuppe kantspilleren, men vurderede i sidste ende, at han manglede den fornødne fysik.

Edison Flores er klar for AaB. Foto: AP
Edison Flores er klar for AaB. Foto: AP

Se også: Forsvarskoks i hobetal i Aalborg

FCK blev mestre i sidste sæson, og ligarivalerne Brøndby er et stykke fra at kunne udfordre københavnerne. Men hvor langt? Vi glæder os til Superligaen 2016/17! Foto: Polfoto Sport og Spil Så stærkt står de: Er din Superliga-klub klar?

kommentarer
Vis kommentarer

 

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen