Persondata politik

AaB sender Brøndby til bunds

Brøndby kom foran mod AaB, men nordjyderne vendte kampen til sejr, der sender AaB på tredjepladsen og Brøndby på sidstepladsen

22. jul 19:00 AaB - Brøndby IF

Superligaen Stadion: Nordjyske Arena, Danmark Dommer: Claus Bo, Larsen
AaB
2
1
Slut
Brøndby IF
Klubnyt AaB
Få nyhederne om AaB direkte i din indbakke - når det sker.

Fodbold Mest læste

Seneste i Fodbold

Hent flere
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

 

Brøndby starter tiden efter Per Bjerregaard fra bunden.

Søndag aften tabte Brøndby nemlig - trods en 1-0-føring kort efter pausen - med 1-2 på udebane mod AaB, og dermed ligger Brøndby på sidstepladsen i Superligaen uden point efter to kampe.

Det er første gang, at Brøndby indleder en Superliga-sæson med to nederlag, og Auri Skarbalius' mandskab har nu blot vundet en af de seneste 12 Superligakampe. Modsat rykker AaB med sejren op på tredjepladsen med fire point efter to kampe i en tæt Superliga, hvor alle hold allerede har sat point til.

Lugtede af straffespark
Nordjyderne var bedst og skarpest i en kamp mellem to forholdsvis unge mandskaber med mange danskere i startopstillingerne. Søndag aften var det således kun Brøndbys amerikanske anfører Clarence Goodson, der ikke er i besiddelse af et dansk pas.

Første halvleg var generelt en jævnt trist affære, hvor Brøndby nok havde meget spil, men AaB havde de bedste forsøg. Rasmus Würtz ramte overliggeren med et flot langskud, og Thomas Augstinussen blev revet omkuld af Mike Jensen i straffesparksfeltet i en situation, der lugtede lidt af straffespark.

Efter pausen skete der langt mere. Mathias Gehrt bragte hurtigt gæsterne foran i den livlige indledning, da han i to forsøg udnyttede Simon Makienoks flotte bryststyring i feltet til at passere Nicolai Larsen.

Gjorde skaden god
Føringen holdt dog ikke længe, da Lucas Andersen otte minutter senere afsluttede en fin lille tur med et hug fra straffesparksfeltet, som Michael Tørnes ikke kunne parere.

Og så stod det 1-1 efter det unge AaB-stortalents blot anden scoring i Superligaen. Kort efter blev han erstattet af Jeppe Curth, der straks var tæt på med et hovedstød, som Nicklas Helenius fulgte op - og for helt frit mål bragede langt ved siden af.

Men Helenius gjorde straks skaden god igen, da han midt i anden halvleg blev spillet fri i dybden og skarpt fra kanten af feltet udplacerede Tørnes til 2-1.

Brøndby forsøgte at vende kampen igen, men gæsterne havde svært ved at få lagt tryk på AaB og lavede især alt for mange fejl i opspillet. Anders Due var tæt på at øge for AaB, men det blev ved 2-1.

AaB-Brøndby 2-1 (0-0)

0-1 Mathias Gehrt (48. minut). 1-1 Lucas Andersen (56. minut). 2-1 Nicklas Helenius (68. minut)

Tilskuere: 7.895

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik