AALBORG (ekstrabladet.dk): I onsdags fik han debut på landsholdet - og det
blev fejret på flottest tænkelig vis, da han vendte tilbage i AaB-trøjen i
den jyske dyst mod FC Midtjylland.
Nicklas Helenius scorede til 1-0 i 3-0-sejren og lavede siden et genialt oplæg til AaB's tredje mål, da han sendte en følt aflevering mellem benene på en FCM-spiller, så den havnede i fødderne på Kasper Kusk.
Læs også: Se også: Sprudlende AaB åd midtjyske ulve
Høj, høj klasse - og en detalje, som også gjorde Helenius glad efter kampen.
- Jeg skyldte et ordentligt oplæg, fordi jeg var for selvisk i en situation, hvor jeg kunne have serveret bolden for Lucas Andersen i helt fri position, sagde Helenius.
Han var glad på både egne og hele holdets vegne.
Læs også: Se også: AaB-træner: Vi har sat høje standarder
- Vi viste spil af meget høj klasse. Vi har fået selvtillid, og det formår vi at omsætte til den form for fodbold, som vi gerne vil spille. Det er en fornøjelse at være med til, fastslog han, der i sagens natur er et hot emne som salgsvare inden transfervinduet lukker med udgangen af denne måned - og som også i går blev fulgt af repræsentanter for mange europæiske klubber.
Læs også: Se også: Riddersholm: Vi så modløse ud
- Jeg kende ikke til, at der skulle være noget konkret bud på mig. Og lige i øjeblikket tænker jeg alene på mig selv som AaB'er. Jeg har det rigtig godt her, men har som tidligere sagt heller ikke noget imod at komme ud. Men det betinger, at der kommer et tilbud, der passer både mig og AaB - og som indeholder de rigtige sportslige udfordringer, fastslog Helenius, der kan blive 'offer' for den virkelighed, der hedder, at pengeklasse er særdeles slunken i AaB.
