Persondata politik

Tiltrængt triumf for AaB

Efter tre nederlag i træk fik AaB vendt nedturen mod AC Horsens søndag eftermiddag

18. nov 14:00 AaB - AC Horsens

Superligaen Stadion: Nordjyske Arena, Danmark Dommer: Maae, Jens
AaB
2
0
Slut
AC Horsens
Klubnyt AaB
Få nyhederne om AaB direkte i din indbakke - når det sker.

Fodbold Mest læste

Seneste i Fodbold

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

 

Selv om spillet stadig ikke når tidligere tiders højder i efteråret, hænger AaB fast i Superligaens top tre.

Et mål på hovedstød af Kenneth Emil Petersen i første halvleg lagde fundamentet til, at AaB bremsede stimen på tre nederlag i træk.

Kampen formede sig som et skoleeksempel på, hvornår det er velvalgt at benytte de kendte vendinger om to hold, der står godt på banen. Der blev passet mere på, end der blev satset fremad banen.

Chancer var der få af, særligt i første halvleg. Målet faldt efter et hjørnespark, hvor Kenneth Emil nåede højst til vejrs og dermed sendte den første bold ind bag Frederik Rønnow i fem kampe.

I anden halvleg burde Kasper Bøgelund have scoret til 2-0. Den tidligere landsholdsback havde afløst skadede Henrik Dalsgaard. Det var hans første superligakamp i umindelige tider, og den nødvendige skarphed manglede, da han slap alene igennem til afslutning.

I slutfasen knaldede Anders Due to gange bolden på træværket. Først direkte på et frispark og derefter på et skud fra kanten af feltet. Uheldigt for AaB'eren, der efter mange fejl i første halvleg spillede sig gevaldigt op.

AaB formåede ikke at sætte pres på, og det var såre fortjent, at indskiftede Rolf Toft fem minutter før tid kunne gøre det til 2-0, da han udnyttede en ripost, efter at Kasper Kusk først havde forsøgt sig.

Det var Horsens første nederlag i ni superligakampe.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik