AaB

Rasmus Würtz er stolt af milepæl for AaB

Rasmus Würtz kan fredag runde sin kamp nummer 300 for AaB, som han debuterede for tilbage i 2002

  • Rasmus Würtz i duel med Patrick Mtiliga. (Arkivfoto: René Schütze)
Rasmus Würtz i duel med Patrick Mtiliga. (Arkivfoto: René Schütze)

Når AaB i aften spiller Superliga-kamp ude mod Randers FC, bliver det en speciel kamp for især én spiller.

Midtbanespilleren Rasmus Würtz står over for sin officielle kamp nummer 300 for AaB - en bedrift, han bliver den 15. spiller i historien til at opnå.

- Jeg er selvfølgelig meget stolt over at have spillet så mange kampe for en så stor og traditionsrig klub som AaB, siger Rasmus Würtz til AaB's hjemmeside.

Læs også:

Se også: FCK'er: Dejligt vi lever

Den tidligere landsholdsspiller, som har scoret 18 mål for nordjyderne, debuterede for AaB i juli 2002.

Han blev i 2007 købt af FC København og vendte to år senere tilbage til Aalborg.

Rasmus Würtz var derfor ikke en del af det AaB-hold, der vandt DM-guld i 2008, og som gjorde det flot i Champions League og Uefa Cuppen sæsonen efter.

Læs også:

Se også: Stor tvivl om Brøndbys pengeplan

AaB ligger i øjeblikket på tredjepladsen i Superligaen med 29 point for 17 kampe.

Randers FC er et enkelt point efter på fjerdepladsen.

Seneste Ekstra Bladet job

Tipsbladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk