AaB

Ekstraordinær interesse for AaB-bomber: Rusland lurer

Lukas Spalvis er ekstraordinært varm efter sit fantastiske efterår i AaB

Lukas Spalvis var med til at sætte Brøndby på plads
1/2
Næste »

AaB-tilhængerne kan godt begynde at bide negle. For godt nok var Lukas Spalvis med i den bidende kulde på Provstjorden, Aalborg Changs anlæg, da AaB i går tog hul på vintertræningen.

Spørgsmålet er imidlertid, om tilhængerne skal udnytte muligheden med at overvære træningerne i disse uger for at få et sidste glimt af den litauiske bomber.

14 mål i 17 kampe fra Lukas Zweimal har ikke alene gjort litaueren til topscorer i Superligaen, men det har også gjort ham til en af de mest eftertragtede angribere i AaB’s historie.

- Jeg vil kalde interessen for Lukas Spalvis for ekstraordinær, siger sportsdirektør Allan Gaarde til Ekstra Bladet.

- En 21-årig spiller, der er klar topscorer i Superligaen, er ekstraordinær. Og der er ekstraordinær stor interesse for Lukas.

Ekstra Bladet forstår, at der blandt de mest varme bejlere findes klubber, som ikke er bange for at betale store penge. Således skulle der være russiske topklubber blandt de interesserede. En liga, hvor det ikke betyder alverden at betale både 30 og 40 mio. kr. for en spiller.

På det seneste har både FC Ufa og FK Krasnodar hentet spillere i Superligaen, så sandsynligheden taler for, at interessen kommer fra den kant.

Se også: Kaptajnen skriver ny aftale i AaB

Allan Gaarde ønsker ikke at kommentere specifik interesse for AaB-spillerne og forklarer hvorfor.

- Det sker meget sjældent i disse tider, at der er henvendelser direkte fra andre klubber. Det meste kører gennem agenter, og der er utrolig mange agenter fra hele verden, der melder om interesse for vores spillere. Og det kan derfor nogle gange være svært at vurdere, hvor tæt de mellemhandlere er på de klubber, som de repræsenterer.

- Så det skal ikke forstås sådan, at tilbuddene flyver hen over bordene. Sådan er det ikke. Men vi har utrolig mange forespørgsler nu på vores spillere ... især nu. Vi har trods alt topscoreren i Superligaen. Det er klart, at der er mange, der spørger på ham, siger Allan Gaarde.

- Jeg føler mig overbevist om, at vi i løbet af den her måned kommer til at tage stilling til bud på Spalvis.

- Har du gjort dig tanker om, hvad han skal koste?

- Det har vi en fornemmelse af ... men det siger vi ikke højt, ler Allan Gaarde.

Se også: AaB-raket rykker til Belgien

Lukas Spalvis selv tager virakken med ro og fastslår, at han ikke for alt i verden skal væk fra AaB nu.

- Jeg holdt møde med min agent i sidste uge, hvor vi snakkede tingene igennem. Og det vigtigste lige nu for mig er at få spilletid. Jeg har lært utroligt meget på tre et halvt år her, og jeg ved bare, at tingene kan gå hurtigt.

- Da jeg forlængede min aftale, blev jeg kort tid efter langtidsskadet. Der kunne jeg godt fortryde, at jeg ikke i stedet havde taget et af de andre tilbud, jeg havde på det tidspunkt. Men se så, hvor jeg står i dag.

- Jeg drømmer om en dag at tage skridtet til en større liga, men det er svært at afgøre, om det rigtige tidspunkt er nu. Kommer den rigtige klub ikke, så passer et halvt år mere i AaB mig fint, smiler Lukas Spalvis.

Lukas Spalvis havde første arbejdsdag i det nye år med sine holdkammerater i AaB. (Foto: René Schütze) Lukas Spalvis havde første arbejdsdag i det nye år med sine holdkammerater i AaB. (Foto: René Schütze)  

Spalvis indledte sit stærke efterår med to træffere i Aarhus:

Selv om AaB med den aktuelle andenplads efter den stærke afslutning på efteråret har muligheden for at spille med omkring mesterskabet. Så bliver det ikke drømmen om en ny guldtriumf, der kommer til at diktere, hvordan nordjyderne tackler den store interesse for sine profiler.

- Vi er jo styret af vores vision her i klubben. Det er at skabe underholdning og oplevelser på et bæredygtigt grundlag. Det er der ikke mange andre klubber i Superligaen, der matcher. Vi kommer ikke til at være fantaster økonomisk. Vi skal tjene pengene først. Det er hele idéen, og det er fedt, når det endelig lykkes.

- Vi budgetterer ikke med transfer-indtægter, og vi er ikke presset til at sælge, som vi var på et tidspunkt. Vi budgetterer med at gå i nul med en midterplacering i Superligaen.

- Der er da en risiko for, at vi mister en spiller eller to. Der må vi jo se på, hvad det koster rent sportsligt målt op mod det, som en transfer indbringer. Men vi er ikke et hold, der er afhængigt af en spiller eller to. Det har fortiden også vist.

- Sidst vi endte i toppen, der solgte vi Lasse Nielsen, der var en væsentlig faktor i vores forsvar. Rade Prica blev også solgt midt i en guldsæson. Det vil selvfølgelig gøre ondt, for det er jo ikke de dårligste, der bliver solgt, konstaterer AaB-bossen.

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Tipsbladet

Odds

Bookmaker
1
X
2

Seneste fodbold

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen