HORSENS (ekstrabladet.dk): Horsens-anfører Martin Retov var meget klar i
mælet, da han - tydeligt skuffet - kom ud fra omklædningsrummet efter
1-3-fiaskoen hjemme mod SønderjyskE i fredagens Superligakamp.
- 1. halvleg er det ringeste, jeg har været med til at spille i min tid i Horsens. De fik chance efter chance. Hvorfor det skete, ved jeg ikke. Men det var noget lort, og de kunne sagtens have scoret mange flere mål, konstaterede han meget rammende.
Læs også: Se også: SønderjyskE banker Horsens ned i bunden
- Det var en rigtig skidt indsats af os. Og vi må konstatere, at vi er havnet i et dybt hul, som vi nu skal til at arbejde for at komme opad. For tre kampe siden, har vi kurs mod toppen. Nu truer bunden, og det er helt givet, at vi skal finde helt andre takter frem, hvis situationen ikke skal blive endnu værre, sagde han.
- Nu handler det så om, at vi skal rejse os mentalt. Det ser umiddelbart svært ud, men vi må vise alle, hvad vi består af - og så komme tilbage på det rette spor, fastslog den tydeligt desillusionerede kaptajn.
Læs også: Se også: Bortvist træner: Vi må snart ingenting
Han havde spillet på et hold, der kun have én mand, som havde grund til at være tilfreds med sin indsats - nemlig målmand Frederik Rønnow, der med et par superredninger forhindrede den helt store afklapsning, som ellers ville have været fortjent.
