Afslørende tal: FCM's skrækstatistik inden slutspillet

En interessant statistik viser, at FC Midtjylland har store problemer mod deres kommende modstandere i mesterskabsslutspillet. Omvendt har AaB en fremragende statistik, som kan bane vejen for en Europa League-plads

02:06

Endelig! Efter en hæsblæsende og målrig 26. runde i Superligaen ved vi nu langt om længe, hvilke seks hold der skal kæmpe til sidste støvleknop om guld og europæiske pladser.

Og vi ved også, hvilke otte hold som skal kæmpe om overlevelse i Superligaen. Men inden holdene i den sjove seksmandsgruppe, mesterskabsslutspillet, vipper alt for vildt med klaphatten, bør de nok læse med her.

For selvom man er et af holdene i det eftertragtede mesterskabsslutspil, har man ikke nødvendigvis grund til at se frem mod de store kampe med et smil på læben. Heller ikke selvom man er sikret overlevelse.

Særligt ét hold i mesterskabsslutspillet, bør ryste i shortsene. Det er FC Midtjylland. For i grundspillet har de kun hentet én enkelt sejr ud af ti mulige mod deres kommende modstandere i mesterskabsslutspillet. Derudover har de spillet tre uafgjort og tabt seks.

Det gør dem til det indbyrdes dårligste hold af de seks mandskaber i mesterskabsslutspillet med en pointtotal på seks fra grundspillet. Omvendt er FCK - ikke overraskende - suverænt det bedste hold indbyrdes af de seks mesterskabsslutspilsmandskaber. De har ikke tabt ét eneste opgør, af deres ti grundspilsmøder ude og hjemme mod deres kommende modstandere i slutspillet.

Herunder kan du se stillingen i slutspillet udelukkende ud fra indbyrdes kampe i grundspillet:

Interaktivt element

Mesterskabsslutspillet - indbyrdes:
Statistikken viser dermed, at Brøndby er det eneste hold fra top-6, som FCK ikke har slået i grundspillet.

FCK's grundspilsstatistik mod de andre top-6-hold ser skræmmende ud; to point mod Brøndby, seks point mod Lyngby, fire point mod SønderjyskE, seks point mod FC Midtjylland og fire point mod FC Nordsjælland.

FC Midtjylland har kun slået FC Nordsjælland fra top-6. Det blev til en 4-0-sejr på udebane. Ulvene har ikke vundet på MCH Arena mod et af de nuværende Top 6 hold i grundspillet.

Lyngby har vundet over Brøndby, Sønderjyske, FC Midtjylland og FC Nordsjælland. Dermed er det kun FCK, som Lyngby ikke har slået fra top-6.

Se Brøndby og FCK spille 1-1 på Brøndby Stadion:

Nedrykningsslutspil - Pulje A - indbyrdes:

Bedst indbyrdes i Pulje A er Esbjerg og Horsens. Esbjerg har hentet seks point mod OB, fire point mod Randers samt ét point mod Horsens.

Horsens har slået alle deres tre kommende modstandere én gang hver. Bo Henriksens tropper har taget fire point mod Esbjerg og OB samt tre point mod Randers. Kronjyderne har sejret mod Horsens og OB én gang, imens det er blevet til et enkelt point mod Horsens.

Dårligst i Pulje A, hvis man udelukkende ser på indbyrdes opgør, er OB. Fynboerne har kun vundet over Randers og hentet ét point mod Horsens.

Nedrykningsslutspil - Pulje B - indbyrdes:

AaB har vundet over alle hold fra Pulje B. De har vundet fire kampe ud af seks mod de tre modstandere; to sejre over AGF (to gange 2-1), én sejr over Viborg (1-0) og én sejr over Silkeborg (3-0).

Silkeborg har hentet tre point mod AaB og Viborg, samt fire point mod AGF.

Viborg er dårligst mod AGF, hvor det kun er blevet til ét point. De grønblusede har hentet én sejr mod både Silkeborg (5-1 ude) og AaB (2-1 hjemme i sidste spillerunde af grundspillet).

AGF har kun vundet én indbyrdes kamp mod holdene fra Pulje B. Det var i 2. spillerunde, da de slog Viborg 2-1 hjemme i Aarhus.

TV: Sådan forstår du den nye Superliga-struktur:

02:21

Superligaen - 20. mar. 2017 - kl. 06:05 Slutspillet ændrer intet: Brøndby og FCK vælges først

Se også: Lyngby den HELT store vinder: Så mange tv-millioner scorer din klub

Se også: Her er de 25 mest magtfulde i dansk fodbold

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læst i sport liste
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
EKSTRA anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbøll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen