AGF varm på vulkan-bomber

Vidar Örn Kjartansson er hed kandidat til at blive De Hvides nye angriber

Vidar Örn Kjartansson blev overbevisende topscorer for Vålerenga i 2014 med 25 træffere (Foto: Simon Rogers/Digitalsport)
Vidar Örn Kjartansson blev overbevisende topscorer for Vålerenga i 2014 med 25 træffere (Foto: Simon Rogers/Digitalsport)

Kina skal man ikke grine af!

Eddie Skollers 33 år gamle omskrivning af Monty Pythons 'I Like Chinese' kan ende som en sand tribunefavorit i Aarhus.

Se også: Superliga-profils vilde lykke-år: Milliongevinst og nytårsbaby

For efter at have landet forsvars-generalen Niklas Backman fra Kina, så kigger AGF atter mod øst for at løse klubbens angrebs-problem.

Flere kilder med indsigt i klubbens overvejelser bekræfter over for Ekstra Bladet, at De Hvide lige nu arbejder på at lande den islandske bomber Vidar Örn Kjartansson.

Det er op til Daniel Agger at afgøre, hvad han vil. Brøndby må vente på hans beslutning. Den situation er ikke mange af de 82 andre med kontraktudløb til sommer. Flere af dem skal på klubjagt de kommende måneder. (Foto: Lars Poulsen) Sport og Spil Her er Superligaens store ta' selv bord

Vulkan-bomberen spiller i kinesiske Jiangsu Sainty - sammen med landsmanden Sölvi Ottesen, hvor han har haft pæn succes det seneste år med ni træffere. En målhøst på niveau med den tidligere Premier League-stjerne Tim Cahill fra Shanghai Shenhua.

Men som tilfældet var med Niklas Backman i Dalian Aerbin, så ser Kjartansson ud til at blive offer for udlændinge-reglerne, der sætter begrænsninger på, hvor mange fremmede, der kan komme på banen i hver kamp.

Jiangsu Sainty købte islændingen for 17 mio. kr. for et år siden. Vidar Örn Kjartansson blev hentet efter en fantastisk debutsæson hos Vålerenga, hvor han bankede 25 mål i nettet - og undervejs var hans målsnit længe over et mål pr. kamp.

Se også: Sådan vil Riddersholm genrejse AGF

AGF har i vinterpausen sagt farvel til Morten Nordstrand og Davit Skihrtladze, og klubben søger nu intenst efter en angriber, der kan være garant for flere mål end i efteråret.

Og med tanke på at klubbens seneste ægte bomber var islandske Aron Jóhansson, så har 25-årige Kjartansson noget at leve op til.

kommentarer
Vis kommentarer

 

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen