Indlæser...

AGF-træner har plan klar

Martin Jørgensen skal spille centralt, mens Jakob Poulsen får kantplads på AGF's superligamandskab

13:46, 09. feb 2010 | Allan Pedersen

Martin Jørgensen i aktion i Århus tirsdag. (Foto: Rumle Skafte)
Martin Jørgensen i aktion i Århus tirsdag. (Foto: Rumle Skafte)

Annonce

  • # Klub K S Point
    1FC København1831-1639
    2FC Nordsjælland1825-1335
    3FC Midtjylland1827-2630
    4AC Horsens1830-2229
    5AGF1824-1629
    6Silkeborg IF1828-2526
    7AaB1827-2526
    8OB1832-3025
    9SønderjyskE1821-2821
    10Brøndby IF1820-2318
    11Lyngby1817-3312
    12HB Køge1816-417
  • Seneste i Fodbold

Annonce

Annonce

AGF-træner Erik Rasmussen har sin køreplan klar, når det handler om fordelingen af midtbane-pladserne i foråret.

Med Martin Jørgensens ankomst og Jakob Poulsens forbliven er der seks kvalificerede bud til de fire pladser.

- Men det er bestemt ikke mere end, hvad vi helt sikkert får brug for i et forår med et meget kompakt forårsprogram, siger Erik Rasmussen, der tirsdag så Martin Jørgensen på træningsbanen i Fredensvang for første gang.

Den hjemvendte landsholdsspiller nøjedes dog med en let gang løbetræning for sig selv samt lidt gymnastik, fordi han stadig har lidt problemer med sin lyske. Men Erik Rasmussen og Jørgensen har dog haft en indbyrdes snak om planerne for foråret.

To gange tre
Som udgangspunkt udgør Martin Jørgensen sammen med Jerry Lucena og talentfulde Kasper Povlsen tre bud på de to centrale midtbanepladser.

Og tre bud er der også til de to pladser som kantspiller – nemlig den to kommende VM-spillere Jakob Poulsen, Benny Feilhaber samt nyerhvervelsen fra FC Nordsjælland, Stefan Petersen.

-. Jakob Poulsen spillede flere kampe centralt i efteråret, men jeg vil hellere se ham på en af kanterne. Selvfølgelig er denne plan ikke mere fast, end den kan ændres, inden vi skal ud i første turneringskamp, understreger Erik Rasmussen, der samtidig bedyrer, at Martin Jørgensen ikke er blevet lovet nogen startplads i sin nye/gamle klub.

Skal kæmpe
- Martin skal kæmpe for sin sag på lige fod med de øvrige, men jeg er sikker på, at han bliver en forstærkning for os. Lige nu gælder det dog først og fremmest om at få ham i gang efter skaden, fastslår AGF-træneren, der i dag sender sit hold i aktion i en træningskamp mod Fredericia – uden Martin Jørgensen.

Landsholds-veteranen regner dog med at kunne trække i støvlerne og træne i selskab med sine nye holdkammerater første gang inden denne uge er omme.

Hent kampene for dit favorithold ind i din iPhone-kalender - hent app´en her

Annonce