Indlæser...

Silkeborg slog AGF

Trods en hurtig føring kunne skadesplagede AGF ikke holde Silkeborg fra fadet. Udeholdet endte med at vinde 2-1 på et mål af Rajko Lekic fem minutter før tid

20:51, 15. mar 2010 | Rene Simmel

Annonce

  • # Klub K S Point
    1FC København1831-1639
    2FC Nordsjælland1825-1335
    3FC Midtjylland1827-2630
    4AC Horsens1830-2229
    5AGF1824-1629
    6Silkeborg IF1828-2526
    7AaB1827-2526
    8OB1832-3025
    9SønderjyskE1821-2821
    10Brøndby IF1820-2318
    11Lyngby1817-3312
    12HB Køge1816-417
Sanel Kapidzic sendte AGF foran efter kun ti minutters spil mod Silkeborg (Foto: Ernst van Norde)
Sanel Kapidzic sendte AGF foran efter kun ti minutters spil mod Silkeborg (Foto: Ernst van Norde)
  • Seneste i Fodbold

Annonce

Annonce

I de seneste 13 opgør, hvor AGF i den bedste række har haft besøg af Silkeborg har hjemmeholdet scoret.

Allerede efter 10 minutter af aftenens opgør i Superligaen stod det klart, at det igen ville blive tilfældet.

Sanel Kapidzic scorede.

Og hvilket mål.

Han modtod bolden på kanten af feltet efter en hælaflevering fra Dioh Williams og bankede den ind.

I starten sad århusianerne også på kampen, efter 17 minutter var der et udemærket forsøg fra 'den hjemvendte søn', Martin Jørgensen, men det blev ikke til mål.

Faktisk kom der ikke flere mål før pausen, uanset at tilskuerne fik en medrivende og intens kamp med gode chancer i begge ender.

Helt som forventet havde dommer Thomas Vejgaard uddelt to gule kort allerede i første halvleg (Dennis Cagara og Kasper Povlsen, begge fra hjemmeholdet).

Udligning
Statistikken siger, at når AGF kommer foran 1-0, så bliver resultatet ofte ..... 1-0.

Men sådan gik det ikke her til aften. 10 minutter inde i anden halvleg har Silkeborg fået skubbet en masse folk med frem.

Bolden kommer ind over og ender ved den bagerste stolpe hos den tidligere Brøndby-spiller Dennis Flinta kontant banker bolden ind.

Minuttet efter var Williams alene med Silkeborg-målmanden, men han fik alt, alt, alt for lidt ud af friløberen.

Ingen af holdene syntes helt tilfreds med et enkelt point. Silkeborg kæmpede sig frem til flere store chancer, ikke mindst til Lekic, der også skreg på hands efter 68 minutters spil. En af de situationer, hvor halvdelen vil protestere hvis der dømmes straffe og den anden halvdel da han lod være. Og begge parter ville have noget af have deres protester i.

Efter endnu et gult kort (Silkeborgs Thomas Hansen) bragede Lekic et langskud afsted, der sneg sig forbi stolpen. AGF havde dog også sine chancer i denne periode, hvor der var omkring et kvarter tilbage.

Med små fem minutter tilbage måtte AGF opgive at holde styr på Lekic. Først reddes bolden på stregen, men på det efterfølgende hjørnespark stod Lekic helt fri og scorede til 1-2.

AGF er fortsat nummer syv i Superligaen med 27 point, et op til Brøndby og AaB, mens Silkeborg rykker tættere på Esbjerg. På fjerdepladsen har Silkeborg 35 point og kan dufte bronzen, som fortsat er hos vestjyderne (37).

Hent kampene for dit favorithold ind i din iPhone-kalender - hent app´en her

Annonce