Indlæser...

Tryllerik opgiver AGF-bronze

AGF-træneren vil ikke give køb på den offensive spillefilosofi - men han vil meget gerne være bedre på hjørnespark

20:18, 17. mar 2010 | Klaus Egelund

- Vi når nok ikke i top tre i den her sæson, erkender AGF-træner Erik Rasmussen. (Foto: Ernst van Norde)
- Vi når nok ikke i top tre i den her sæson, erkender AGF-træner Erik Rasmussen. (Foto: Ernst van Norde)

Annonce

  • # Klub K S Point
    1FC København1831-1639
    2FC Nordsjælland1825-1335
    3FC Midtjylland1827-2630
    4AC Horsens1830-2229
    5AGF1824-1629
    6Silkeborg IF1828-2526
    7AaB1827-2526
    8OB1832-3025
    9SønderjyskE1821-2821
    10Brøndby IF1820-2318
    11Lyngby1817-3312
    12HB Køge1816-417
  • Seneste i Fodbold

Annonce

Annonce

To nederlag i forårets første kampe får nu AGF-træner Erik Rasmussen til at opgive drømmen om at hente medaljer til Århus i denne omgang.

- Vi når nok ikke i top tre i den her sæson, erkender han.

- Vi har simpelthen ikke været gode nok i luftspillet. Modstanderne har scoret to mål mod os efter hjørne, og det gav sejrsmålet til Silkeborg i mandags. Samtidig var vi i den kamp ikke i nærheden af at være farlige på vores egne hjørnespark. Hvis vi ikke går frem på de parametre, så bliver det svært.

- Sådan var det også, da jeg var i FC Midtjylland. Der skal som minimum være ligevægt i det regnskab, hvis vi skal nå noget i ligaen, fastslår Erik Rasmussen.

Voldsomt antal skader
Han har tidligere peget på det voldsomme antal skader hos de bærende kræfter i AGF-truppen i optakten til sæsonstarten.

Men selv om AGF må undvære to VM-spillere og sin topscorer, så er AGF-træneren ikke parat til at ofre sin fodboldfilosofi og spille mere primitivt i bestræbelserne på at hente point.

- Jeg giver ikke køb på den måde, vi skal spille på. Vi kan ikke komme i nedrykningsfare, og så får vi altså mere ud af det på den lange bane ved at holde fast i spillestilen. At der kommer spillere ind og prøver det, vil på længere sigt give resultater, mener Erik Rasmussen.

Dumpeklasse
Selv om foråret er startet skidt, så kobler de to nederlag sig på en nedgangsperiode i efteråret, hvor førstepladsen blev forvandlet til et svimlende fald fra tinderne. Og ti point i 13 kampe er i realiteten dumpeklasse. Og det trækker nogle bekymrende tendenser for AGF's såkaldte ’Dream Team’ frem mod næste sæson.

- Jamen, når jeg kigger på efteråret, så må jeg da som træner erkende, at der er ting, jeg ikke har gjort godt nok.

- Da vi førte ude mod HB Køge, valgte jeg at skifte en angriber med en angriber. Men da skulle jeg selvfølgelig have sat en ekstra midtbanespiller ind for at holde 1-0, siger Erik Rasmussen.

Bittesmå marginaler
Ellers hælder AGF-træneren sig primært til de ’små marginaler,’ når nedturen skal forklares.

- Se kampen mod Silkeborg. Havde Dioh Williams scoret på den friløber, han havde efter deres udligning, så ville kampen vippe vores vej. Det er altså de bittesmå marginaler, der gør det, siger Erik Rasmussen, der ikke er bekymret for, om nedturen bider sig fast og giver AGF et dårligt afsæt til næste sæson.

- Det er noget af det, jeg er virkelig god til. Det kommer ikke til at sætte sig, lover AGF-træneren.

Hent kampene for dit favorithold ind i din iPhone-kalender - hent app´en her

Annonce