Indlæser...

AGF-kampe kan ikke ses i Århus

På søndag spiller AGF ude mod OB. Den kamp sendes direkte i TV, men 65.000 århusianske husstande kan ikke kigge med. De kan ikke længere se Canal 9

10:52, 18. mar 2010 (Opdateret tid: 12:16, 18. mar 2010) | Rene Simmel

Annonce

  • # Klub K S Point
    1FC København1831-1639
    2FC Nordsjælland1825-1335
    3FC Midtjylland1827-2630
    4AC Horsens1830-2229
    5AGF1824-1629
    6Silkeborg IF1828-2526
    7AaB1827-2526
    8OB1832-3025
    9SønderjyskE1821-2821
    10Brøndby IF1820-2318
    11Lyngby1817-3312
    12HB Køge1816-417
Når AGF på søndag møder OB, så kan mange århusianere ikke se kampen i TV (Foto: Jesper Nørgaard Sørensen)
Når AGF på søndag møder OB, så kan mange århusianere ikke se kampen i TV (Foto: Jesper Nørgaard Sørensen)
  • Seneste i Fodbold

Annonce

Annonce

Fodbold skal ses på stadion.

Det er også den eneste mulighed for mange århusianere, hvis de vil se AGF spille mod OB i Odense på søndag.

65.000 husstande i Århus kan nemlig ikke længere se Canal 9, der sender denne kamp.

Antenneforeningen Aarhus - der åbenbart har fulgt borgmesterens ønske om, at byen ikke staves med bolle-Å - har ikke længere Canal 9 på programmet.

- Vi har ikke ønsket at påtvinge foreningens medlemmer en dyr betalingskanal, som hos andre tv-udbydere kan tilvælges digitalt af de relativt få interesserede. Den meget lave interesse er i øvrigt i den forløbne tid tydeligt fremgået af både seertal og målinger af brugertilfredshed, og derudover blev den meget lavt placeret i den brugerundersøgelse, vi afholdt i oktober, skriver bestyrelsen i Antenneforeningen Aarhus ifølge spn.dk.

Ekstra Bladets og Canal 9s kommentator, den tidligere AGF-spiller Stig Tøfting, oplever utilfredse århusianere.

- Jeg bliver kimet ned af utilfredse folk, fordi jeg arbejder for Canal 9. Men jeg kan ikke ændre på noget, kun henvise til Antenneforeningen Aarhus. Personligt synes jeg, det er en skandale, at 65.000 husstande i Århus ikke kan se byens hold, siger Stig Tøfting til spn.dk.

Også AGFs kamp mod Randers næste torsdag sendes på Canal 9, der til sommer har rettigheder til 21 kampe fra VM-slutrunden.

AGF har ikke haft den bedste start på forårs-sæsonen (5-0 nederlag til FCK og 1-2 mod Silkeborg), men OB er også røget lidt ud af guldkampen, da de i lørdags spillede 1-1 mod Sønderjyske og i den første kamp spillede de 2-2 mod FC Midtjylland.

Til beroligelse for de hårdt plagede århusianere, så kan AGFs kampe - som alle andre superligakampe - følges live her på sitet.

En læser gør opmærksom på, at problemet er det samme i Aalborg, hvor næsten 50.000 medlemmer af AN-TV heller ikke kan se Canal 9. Faktisk er problemet landsdækkende, men lidt mindre her i marts måned, hvor kanalen er 'ønskekanal' hos Yousee.

Hent kampene for dit favorithold ind i din iPhone-kalender - hent app´en her

Annonce