AGF tabte mandag aften den første testkamp før den nye sæson, da det på
udebane blev til et 2-0-nederlag mod IFK Göteborg.
Det startede ellers fint for AGF, som dog efter en halv times spil kom bag ud 1-0 på et mål af Robin Söder.
I 2. halvleg gjorde Göteborgs David Moberg-Karlsson det til slutresultatet.
Aarhusianerne eksperimenterede en del i startopstillingen, således blev den norske angriber Morten Moldskred prøvet på højre back, hvor han også har spillet for Rosenborg.
AGF's startopstilling: Emil Ousager - Morten Moldskred, Arthur Sorin, Anders Kure, Mikkel Kirkeskov - Søren Berg, Martin Jørgensen, Casper Sloth, Stephan Petersen - Aron Jóhannsson, Davit Skhirtladze
Undervejs i kampen blev en række spillere skiftet ind: Frans Dhia Putros, Jens Jönsson, Adam Eckersley, Edafe Egbedi, Emil Scheel, Hjalte Bo Nørregaard, Osama Akharraz, Søren Larsen og Peter Graulund.
AGF spiller første kamp i Superligaen hjemme mod AaB den 13. juli. Den 19. juli spiller klubbens for første gang i 15 år med i Europa Cuppen.
