Persondata politik

AGF: Der er ingen penge i Europa League

AGF jagter en ny forsvarsspiller, men holder ellers lav profil og regner ikke med Europa League-penge.

Klubnyt AGF
Få nyhederne om AGF direkte i din indbakke - når det sker.
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.
 

For første gang siden AGF i efteråret 1997 efter to uafgjorte kampe mod Twente røg ud af Uefa Cuppen, er den aarhusianske traditionsklub igen repræsenteret i europæisk fodbold.

Men med udsigt til at møde georgiske Dila Gori i det europæiske comeback kan sportschef Brian Steen Nielsen konstatere, at der på ingen måde er lagt op til en økonomisk indsprøjtning til AGF.

Dermed må sportschefen arbejde med samme stramme budget som hidtil.

- Deltagelsen i Europa League har ingen betydning, for der er ikke så meget økonomi i det, at vi kan satse på det i forhold til den forretning, vi har, siger Brian Steen Nielsen, der samtidig melder klart ud, at købsaktiviteten bliver begrænset i transfervinduet.

Med mindre der sker uforudsete ting, vil den tidligere landsholdsspiller begrænse sin rekruttering til en ny forsvarsspiller, efter at Jerry Lucena har forladt klubben.

- Ham vil vi gerne have en erstatning for, mens ellers er jeg godt tilfreds med den trup, vi har, siger Brian Steen Nielsen, som dog erkender, at truppen kan forekomme lidt smal med tanke på, at der med den europæiske deltagelse venter ekstra kampe i et travlt efterår.

- Vi får et tæt program, så vi kommer til at gøre brug af alle de spillere, vi har i truppen. Vi er måske en lille smule sårbare over for skader lige nu, men transfervinduet er jo åbent helt til 31. august, lyder det fra AGF-bossen.

Den østjyske storklub sluttede sidste sæson på Superligaens femteplads.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik