John Stampe, en af AGF's allerstørste spillere i storhedstiden i 80'erne, er
død af kræft, 55 år.
Se også: Læs også: AGF-legende død af kræft
Flere af den tidligere AGF-spiller og træners bekendte bekræfter den triste nyhed.
John Stampe nåede blot en enkelt landskamp, i nederlaget til Honduras i 1985.
Nyheden om John Stampes død har fået blandt andre Peter Schmeichel til at reagere på twitter. Han kalder Stampe en 'sand gentleman':
'En stor mand, John Stampe har fået fred. Han var en sand gentleman og jeg mindes kun smil og gode tider i hans selskab'.
Tidligere AGF-målmand og direktør Lars Winfeld mindes John Stampe som en sand klubmand.
- John var indbegrebet af en klubmand, og han var god til at samle folk omkring sig. På og uden for banen var han en dedikeret leder med et stort AFG-hjerte, siger Lars Windfeld til bt.dk.
