AGF

AGF-træner er træt af brændte chancer

AGF-træner Peter Sørensen bekymrer sig ikke, selvom hans hold nu har tabt tre superligakampe i træk.

  • Der skal scores på chancerne (Foto: Claus Bonnerup)
Der skal scores på chancerne (Foto: Claus Bonnerup)

En stribe af brændte chancer blev udslagsgivende, da AGF tabte 0-2 til FC Nordsjælland i fredagens superligakamp.

Det er analysen fra AGF-træner Peter Sørensen, der fra sidelinjen kunne se blandt andet midtbanespilleren Stephan Petersen og angriberen Søren Larsen misbruge store chancer i opgøret.

- De chancer, vi havde, skal man score på, hvis man skal vinde over et hold som FC Nordsjælland. Det var jævnbyrdigt i dag, men fordi FC Nordsjælland er skarpere, vinder de retfærdigt nok.

- Ultimativt drejer det sig om at lave mål i fodbold, og det var de bedre til end os, siger Peter Sørensen.

Se mere:

Se også: Mestrene knuste AGF

Med nederlaget til FC Nordsjælland har AGF nu tabt tre kampe på stribe i Superligaen, men ligger fortsat nummer fire. Den placering kan der dog blive lavet om på, når runden er spillet færdig i weekenden.

- Det bekymrer mig overhovedet ikke. Vi er ramt af skader og karantæner lige nu.

- Men vi er først og fremmest ramt af, at vi i de tre kampe har mødt to hold, der er bedre end os, siger Peter Sørensen med henvisning til, at AGF har mødt både FC København og FC Nordsjælland.

AGF har fået 25 point i 17 kampe.

Seneste Ekstra Bladet job

Tipsbladet

Odds

Bookmaker
1
X
2

Seneste fodbold

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk