Indlæser...

Fall sendte OB til tops

Esbjerg solgte sig dyrt, men to sene træffere af Djiby Fall viste hvorfor fynboerne er Superligaens tophold

17:59, 19. okt 2008 | Mads Glenn Wehlast

Annonce

  • # Klub K S Point
    1FC København1831-1639
    2FC Nordsjælland1825-1335
    3FC Midtjylland1827-2630
    4AC Horsens1830-2229
    5AGF1824-1629
    6Silkeborg IF1828-2526
    7AaB1827-2526
    8OB1832-3025
    9SønderjyskE1821-2821
    10Brøndby IF1820-2318
    11Lyngby1817-3312
    12HB Køge1816-417
Superliagens farligste, Djiby Fall, ligger suverænt øverst på topscorerlisten med ni sæson-scoringer (Foto: Lars Poulsen)
Superliagens farligste, Djiby Fall, ligger suverænt øverst på topscorerlisten med ni sæson-scoringer (Foto: Lars Poulsen)
OB-Esbjerg i tal
  • Seneste i Fodbold

Annonce

  • Seneste i Sport
Annonce

På papiret var det top mod bund. Men det var slet ikke til at se indenfor kridtstregerne.

Vestjyderne solgte sig dyrt og lignede slet ikke agterlanternen i ligaen.

Omvendt viste OB på ingen måder mesterskabsform. Fynboerne investerede alt for lidt i både nærkampe og foran Esbjerg-målet.

Men det er også klasse at hive sejren i land på sådan en dag, hvor Superligaens topscorer Djiby Fall lynede seks minutter før tid, da han brugte sin fysik og sparkede fladt i mål til 3-2 fra kanten af straffesparksfeltet. I dommer Lars Christoffersens tillægstid scorede Djiby Fall sæsonens niende træffer, da han for et tomt mål scorede efter forarbejde af Johan Absalonsen.

Lynstart

Esbjerg kom ellers i front allerede i kampens tredje minut, da Søren Rieks modtog en returbold i i feltet. Han sparkede fladt i det fjerneste hjørne bolden forbi Arek Onyszko.

Der skulle to svenskerfejl for at få hjemmeholdet til at vågne fra tornerosesøvnen.

Først headede Alexander Östlund uheldigt bolden i eget net på Chris Sørensens hjørnespark. Siden viste anfører Frederik Björck passivitet og manglende engagement, da landsmanden Björn Runström spadserede forbi ham og sparkede bolden i mål.

Til trods for modgangen rejste vestjyderne sig.

Jesper Bech var først på bolden, da Søren Rieks sendte et skarpt indlæg tæt under mål. På trods af, at Chris Sørensen forsøgte at forhindre afslutningen, fik han ikke blokeret Bechs kvikke berøring.

Esbjerg havde stor ære af kampen. Vestjyderne kom til at stå langt tilbage efter pausen, men de var giftige på hurtige opløb, hvor Søren Rieks og Jesper Bech var en trussel mod OB-defensiven.

OBs norske landsholdsspiller Atle Roar Håland måtte udgå i begyndelsen af anden halvleg efter en situation, hvor han sandsynligvis brækkede næsen. Nordmanden gik i direkte i omklædningsrummet efter uheldet.

Hent kampene for dit favorithold ind i din iPhone-kalender - hent app´en her

Annonce