Indlæser...

Fan-protest mod mandagskampe

Utilfredsheden med superligakampe mandag aften er nu også rykket ind på facebook og plakater. Fodboldfans på tværs af klubberne har sat sig høje mål og er kommet godt fra start

13:25, 02. mar 2009 | Rene Simmel

Annonce

  • # Klub K S Point
    1FC København1831-1639
    2FC Nordsjælland1825-1335
    3FC Midtjylland1827-2630
    4AC Horsens1830-2229
    5AGF1824-1629
    6Silkeborg IF1828-2526
    7AaB1827-2526
    8OB1832-3025
    9SønderjyskE1821-2821
    10Brøndby IF1820-2318
    11Lyngby1817-3312
    12HB Køge1816-417
Tilskuernes til aftenens kamp i Brøndby mødes med denne reklamelignende protest mod mandagskampe. Men i teksten kaldes tv-stationen 'Dansk fodbolds fjender'. - Det er vi kede af, siger TV2 Sport (Foto: www.allehaderos.dk)
Tilskuernes til aftenens kamp i Brøndby mødes med denne reklamelignende protest mod mandagskampe. Men i teksten kaldes tv-stationen 'Dansk fodbolds fjender'. - Det er vi kede af, siger TV2 Sport (Foto: www.allehaderos.dk)
  • Seneste i Fodbold

Annonce

  • Seneste i Sport
Annonce

'Kan jeg finde 100.000 der er imod Superliga fodbold om mandagen?', spørges der på facebook.

Det kan da godt være, men endnu er der langt til målet.

Men gruppen er kommet godt fra start.

Den blev stiftet den 28.1. kl. cira 13.30. Et par timer senere var der 100 medlemmer, et døgn senere 450, to døgn senere, 670 medlemmer. Ved indgangen til februar blev de 1000 medlemmer registreret og i dag - hvor Brøndby og FCK spiller på en mandag aften - er der 2.156 medlemmer.

Tidligere har der på flere fans-sites været raset mod de forhadte mandagskampe. Det er ganske enkelt for besværligt for - især udeholdets tilhængere - at gå til bold mellem to almindelige arbejdsdage.

Plakat-aktion i aften

Blandt Brøndby-fans har der ligefrem være talt om, at iværksætte en aktion for at boykotte TV2 sport og 3+, da det er TV-selskaberne der suverænt beslutter, at de vil have mandagskampe og hvilke der skal spilles uden for weekenden.

I øjeblikket er det dog mest plakatkrig.

På indfaldsveje til stadion i aften er der opsat plakater, som ligner en reklame for TV2 sport. Men den har underteksten: 'Dansk fodbolds fjender'.

- Det synes vi da er ærgerligt, men det er nok et fåtal af fans, der er enige i budskabet. Der er trods alt nærmest udsolgt i aften, siger redaktionschef Lene Ugilt-Hansen fra TV2 Sport til ekstrabladet.dk.

Det er Viasat der vælger første og anden kamp - altså lørdag og sen søndag.

- Klubberne har været med til at godkende aftalen og rettighederne er solgt med mandagskampe. Vi er godt tilfreds med, at kampene mandag aften trækker det samme seertal som de øvrige i weekenden, ligesom der kun er en marginal forskel i tilskuertallene. Måske kan det ligefrem være sådan, at kampe mandag aften trækker nogle andre tilskuere, det ved vi ikke, siger Lene Ugilt-Hansen, der selv skal på Brøndby Stadion i aften.

Hun ser gerne kampene spredt så meget som muligt hen over ugen, for at sikre bedst mulig tv-dækning og vil da heller ikke afvise kampe f.eks. fredag aften.

Hent kampene for dit favorithold ind i din iPhone-kalender - hent app´en her

Annonce