Silkeborg kom foran 1-0 i første halvleg, men formåede ikke at holde føringen
og tabte 2-1 til Brøndby i Superligaens bundopgør.
Læs også: Se også: Auri: 'Spillerne er helte i dag'
- Det er pisseærgerligt. Jeg synes ikke, at det er fortjent, vi taber, siger en noget nedslået Christopher Poulsen til Canal 9 efter kampen.
Forsvarsspilleren var godt tilfreds med første halvlegs indsats, men han ærgrede sig over, at de gav alt for mange dødbolde væk, og at de ikke var i stand til at holde styr på Simon Makienok, som de havde diskuteret det i pausen.
- Jeg ved ikke om scoringen lå og lurede, fordi vi trak os lidt tilbage.
- Jeg synes at deres andet mål kommer lidt ud af ingenting. Det er godt sparket ind, men sådan noget skal vi kunne afværge.
Læs også:Se også: Makienok blev helten for Brøndby
Nederlaget er en bitter pille at sluge for ham, og han kom forfriskende nok ikke med nogen floskler omkring holdets videre forløb.
- Jeg gider ikke sige, at vi bare skal se fremad, det kan jeg ikke bruge til noget som helst, siger Christopher Poulsen.
