Persondata politik

10 hold kan rykke ud af Superligaen

Der er ingen åbenlys favorit til at rykke ud af Superligaen i denne sæson, hvor op mod 10 hold er i farezonen

1 af 1

Odds

Bookmaker
1
X
2

Seneste fodbold

Hent flere
 

Superligaen er mere jævnbyrdig end nogensinde. Og kampen om at undgå nedrykning bliver så hård i denne sæson, at op mod 10 hold kan komme til at kæmpe for overlevelse.

Det vurderer de sportsligt ansvarlige i superligaklubberne Esbjerg, Randers FC, AaB, AGF og Sønderjyske, som alle ser sig selv som en del af nedrykningskampen.

- Som tingene har udviklet sig de seneste par sæsoner, så kan det lade sig gøre for stort set alle hold at komme i problemer.

- Der er 8-10 hold, som kan risikere at komme i fedtefadet, hvis tingene ikke flasker sig, siger administrerende direktør i Esbjerg, Søren Poulsen.

Læs også:

Se også: Se sommerens til- og afgange i Superligaen

Sportschef i Sønderjyske, Ole Nielsen, er enig i vurderingen fra Esbjerg.

- Jeg vil sige, at der er 8-10 hold, der kan blive en del af nedrykningskampen. Og vi er absolut et af dem, fastslår Ole Nielsen.

I sidste sæson var medaljekandidater som OB og Brøndby med i bundstriden, men det endte med, at Lyngby og HB Køge rykkede ned. Og FC Nordsjælland vandt overraskende mesterskabet foran storfavoritten FC København.

Se mere:

Se også: Peter Madsen: Brøndby-ånden er helt væk

- Superligaen er blevet endnu mere tæt og jævnbyrdig, end den nogensinde har været.

- I år blev det afgjort på sidste spillerunde. Det er også nyt, så det er ikke kun i bunden, men også i toppen. Både top og bund er blevet mere jævnbyrdig, mener Ole Nielsen.

Hos AGF, AaB og Randers er vurderingen den samme, og det gælder om ikke at blive en del af den nederste halvdel, for så kan klubben nemt hænge fast i bundstriden.

- Størstedelen af holdene i ligaen er i farezonen for at rykke ned. Mestrene FCN og FCK er vel de eneste klubber, der kan siges fri for det set ud fra sidste års præstationer, advarer Randers-direktør, Jacob Nielsen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik