Persondata politik

Superligaen

Transfer-lukning: Brøndby og OB er desperate

OB er på midtbanejagt, men også Silkeborg og Brøndby bør være aktive inden transfervinduet lukker ved midnat. Se hvad de 12 Superliga-klubber overvejer

  • Brøndby og træner Auri Skarbalius behøver forstærkning til en tynd trup. (Foto: Jens Dresling)
Brøndby og træner Auri Skarbalius behøver forstærkning til en tynd trup. (Foto: Jens Dresling)
1 af 1

Odds

Bookmaker
1
X
2

Seneste fodbold

Hent flere
 

I aften ved midnat er det slut. Derefter kan klubberne først forstærke sig efter nytår.

På transfer-deadlinedag bliver der mere travlt i Silkeborg, Brøndby og OB end hos Esbjerg, SønderjyskE og Randers.

Ekstra Bladet har herunder vurderet de 12 klubber og hvor hektisk en dag, klubberne får - eller bør få.

I OB efterlader salget af Kalilou Traoré ikke kun klubben med små 15 millioner kroner. Det efterlader også et sportsligt hul, som sportschef Poul Hansen gerne vil fylde ud.

– Som udgangspunkt vil vi gerne have en ny spiller til midtbanen. For os er det ikke afgørende om det er en til sekser- eller otter-positionen. Men vi er ikke i panik og handler kun, hvis vi kan finde den rigtige, siger Poul Hansen og påpeger, at OB kun har 18 markspillere, hvilket er lige i underkanten af det acceptable.

ekstrabladet.dk følger naturligvis sidste transferdag tæt - læs mere her på sitet i løbet af dagen

OB har i år sagt farvel til løntunge spillere som Chris Sørensen, Stefan Wessel, Eric Djemba-Djemba, Peter Utaka, Bernard Mendy og senest Kalilou Traoré.

Det ligner en besparelse på mere end 15 millioner kroner på årsbasis. For afløserne som Jacob Scoop og Emil Larsen er ikke blandt de mest løntunge spillere.

– Det er rigtigt, at vi har sparet en del lønkroner. Men det har også været en del af planen, siger sportschef Poul Hansen.

Brøndby har kun hentet Martin Albrechtsen og skriger efter forstærkninger centralt på midten og i angrebet for at komme væk fra nedrykningszonen. Silkeborg hænger fast og savner et alternativ i forreste linje til Marvin Pourie.

Se også: Brøndby - tvinges til at afgive noget af magten

Det kunne godt give plads til en lejeaftale til Frank Kristensen fra Randers.

De 12 klubbers overvejelser:
(og så desperate er de på en skala fra 0 til 6)

FC København: Det kan ske i dag: De har budt fem mio. kr. på Jesper Juelsgård i FCM, men det bud blev afvist. Ikke meget tyder på, at FCK er parate til at byde meget mere. Omvendt har de både Pierre Bengtsson og Michael Jakobsen, der kan spille venstre back. Søren Frederiksen mangler stadig at finde en klub..

Så desperate er de: **

AaB: Det kan ske i dag: Lucas Andersen skabte lidt luft i kassen, men der er ingen midler til at hente forstærkning. Det tyder på, at Kent Nielsen må klare sig med, hvad han har. Og det betyder, at topscorer Nicklas Helenius bliver i klubben.

Så desperate er de: 0 stjerner

FC Nordsjælland: Det kan ske i dag: Man kan måske godt savne den store bomber, men de klarer sig fint uden. Kamal Issah ligner på sigt afløseren for Adu. Rawez Lawan kan godt blive solgt eller lejet ud i dag. De kan også vælge at leje et eller to af de unge talenter ud.

Så desperate er de: **

OB: Det kan ske i dag: Salget af Kalilou Traoré har givet millioner i klubkassen. Truppen savner lidt bredde både centralt i forsvaret og på midtbanen. Martin Ørnskov bør være et emne. I starten af juni var Martin Spelmann et varmt navn i Ådalen, men det er tvivlsomt, om Horsens sælger til OB så sent.

Så desperate er de: ****

Randers: Det kan ske i dag: De lejede Pierre Boya forleden og lavede aftale med Jonas Borring. Det tyder på en meget stille dag i Kronjylland. Det kan tyde på, at Frank Kristensen er lidt i overskud. Han kan sendes ud på lån, ligesom Rasmus Hansen er kandidat til at få spilletid et andet sted.

Så desperate er de: 0 stjerner

AGF: Det kan ske i dag: Mate Vasadze fra Dila Gori skal løse de angrebsmæssige problemer, når man ser bort fra Aron Jóhannssons opblomstring. Håland er havnet på bænken og kan ende med udlejning til Norge. Søren Larsen kan måske også blive udlejet i sidste øjeblik.

Så desperate er de: *

SønderjyskE: Det kan ske i dag: Der er nok nogle bolde i luften, men de var tidligt ude og har handlet fornuftigt ind for små midler. Det tyder ikke på, at det er i Haderslev, travlheden bliver størst.

Så desperate er de: *

FC Midtjylland: Det kan ske i dag: Det kan godt være, at drømmen hos Glenn Riddersholm er stor, når det gælder forstærkninger. Men der er ingen penge at gøre godt med. Det tyder på, at Jude Nworuh ryger til Horsens.

Så desperate er de: *

Horsens: Det kan ske i dag: De leder efter en angriber. Jude Nworuh, der kun er reserve i FCM, ligner manden. Muligheden for, at Martin Spelmann skifter til en konkurrent, er også minimal.

Så desperate er de: *

Brøndby: Det kan ske i dag: Sportschef Ole Bjur bør få en hektisk dag. De har brug for en central midtbanespiller og et alternativ til angrebet. Martin Ørnskov og angriberen Moestafa El Kabir er emner. Spørgsmålet bliver hvad der økonomisk kan lade sig gøre. Mike Jensen ventes at blive, og ingen andre forventes at ryge ud. Truppen er meget smal.

Så desperate er de: *****

Silkeborg: Det kan ske i dag: De bør være i markedet for at søge efter spillere. Specielt defensiven er problematisk, fordi holdet er hårdt ramt af skader. Atle Roar Håland fra AGF kan være en mulighed. I angrebet er problemet, at Marvin Pourie er den eneste, der laver mål. Frank Kristensen, der er lidt i overskud i Randers, ligner et oplagt emne til en lejeaftale.

Så desperate er de: ****

Esbjerg: Det kan ske i dag: Det bliver en stille dag på vestkysten. For de begrænsede midler, der har været til rådighed, har de handlet fornuftigt. Senest virker indkøbet af Martin Bergvold som en styrkelse af den centrale midtbane.

Så desperate er de: 0 stjerner

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik