Bombe: Tilstår matchfixing i Superligaen

Fem tyskere erkendte fredag at have manipuleret to kampe i Superligaen

Hør om sagen her
1/3
Næste »

STUTTGART (Ekstra Bladet): Dansk fodbold er i chok.

Fem tyskere har ved Landsretten i Stuttgart netop tilstået i fuldt omfang i den matchfixing-retssag, der begyndte i midten af november.

Det omfattende anklageskrifts tungeste punkter omfatter manipulation af to Superliga-kampe sidste sæson. Dertil kommer dødstrusler mod en bookmaker og en række andre forhold i Tyskland.

Med tilståelsen erkender de fem, at de har betalt en FC Vestsjælland-spiller penge for at påvirke udfaldet af kampene FC Vestsjælland-Esbjerg 1-4 (1. november 2014) og FC København-FC Vestsjælland 2-0 (22. februar 2015).

Telefonaflytninger foretaget af politiet i Bochum og Stuttgart har afdækket, hvordan de to hovedanklagede Kubilay D. og Deniz Y. været med til - gennem en dansk mellemmand - at knytte kontakten til spilleren hos FC Vestsjælland, der har modtaget omkring 450.000 kr. for at påvirke udfaldet af kampene.

Superliga FC København FC Vestsjælland FC København - 18. nov. 2015 Voldsom anklage: FCK-kamp manipuleret af fem tyskere

- Gennem telefonaflytninger har vi direkte været i stand til at bevise kontakt mellem de anklagede og spilleren fra den danske klub. Det har også kunne konstateres, at den danske spiller er blevet betalt til at agere sådan, at de anklagede har vundet penge på kampe som var manipuleret, siger anklager Michael Wahl til Ekstra Bladet.

Tyskernes sag handlet udelukkende om den svindel, der er foregået i Tyskland, hvor de fem anklagede har tjent flere millioner på at fixe de to kampe. Det bedrag, der er foregået i forhold til bookmakere i Tyskland, er kernen i sagen.

Den FC Vestsjælland-spiller, der har taget imod pengene for fixe de to kampe, har den tyske anklagemyndighed ikke interesseret sig for, da spillerens del af forbrydelsen er foregået uden for Tyskland.

- Derfor skal vi ikke sige, hvor mange spillere, der har fået del i bestikkelsen, men det er minimum én, slår Michael Wahl fast.

Esbjerg - FC Vestsjælland Superligaen - 19. nov. 2015 Superliga-matchfixing blev overset

Med fuldt hus på anklagebænken i tilståelser, så ændrer sagen karakter til en tilståelsessag. Der var planlagt 13 retsmøder i sagen, der ville løbe til slutningen af januar. Nu skal retten bare efterprøve, at de anklagede ikke har tilstået på falsk grundlag.

Med tilståelserne får de anklagede rabat på længden af fængselsstraffe. Den hovedanklagede Kubilay D. har fået stillet sin straframme i udsigten, og der venter 22-24 måneder bag tremmer. Men han kunne paradoksalt nok bruge sin tilståelse til at komme ud af fængslet, hvor han har siddet varetægtsfængslet siden midten af august.

Nu er han fri indtil domsafsigelsen, der ventes midt i januar.

Superligaen: Esbjerg fB - FC Vestsjælland Superligaen - 20. nov. 2015 Politiet undersøger ikke FC Vestsjælland-matchfixer

Det er blandt andet denne FCK-sejr mod FCV, der er matchfixet:

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Tipsbladet

Odds

Bookmaker
1
X
2
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen