Bjerregaard: Jeg går ingen steder

- Ingen går gennem livet uden øretæver, så dem tager jeg med, siger den udskældte Brøndby-formand, der ikke har tænkt sig at på pension foreløbig

10:41 - 22. jul. 2009 | Vagn Nielsen

- Jeg har det ad helvede til. Hvem vil ikke ha' det, når man ser sig selv hængt ud på avisernes forsider!

Per Bjerregaard er ramt, men ikke slået ud. Han vil kæmpe videre og nægter at gå på pension.

- Da jeg for 37 år siden sagde ja til at stå i spidsen for Brøndby, var jeg ikke klar over, hvad jeg gik ind til. Det ved jeg nu - 90 procent klap på skulderen og ros i de forrygende opgangstider, så jeg kan godt klare at blive svinet til. Ingen går gennem livet uden øretæver. Heller ikke jeg.

- Det er værre for mine svigerdøtre. De bliver berørt af at se mig på forsiden som magtsyg - mine sønner, Morten og Anders, er vant til at jeg er i fokus, så de går som jeg heller ikke i sort.

Jeg er en fighter
Bjerregaard måtte gennem en lang række møder, inden han spiste en hurtig middag hjemme i Glostrup, for der skulle også være tid til at aflægge sygebesøg hos hans søn Anders' nyfødte pige.

- Livet går videre. Jeg er en fighter og giver aldrig op. Hvis jeg havde gjort det i trængselstider, var Brøndby aldrig gået fra at være serieklub til storklub og lokomotiv i dansk fodbold.

- Jeg sprang ud på det dybe vand som 26-årig, da jeg sagde ja til formandsposten i 1972. Min lægepraksis solgte jeg, for jeg fik støtte af min kone, så jeg kunne leve drømmen ud og gøre en forskel med Brøndby.

- Der har været knubs på vejen, men det er der jo i alle livets forhold, når man stikker tuden frem og fører sine ideer ud i livet. Magtmenneske er jeg blevet kaldt! Det sårer mig.

- Folk, der kender mig, vil grine af den betegnelse, for det er jeg ikke . Jeg går efter resultater og er ikke bange for at tage ansvar og svære beslutninger. Det har jeg gjort hele livet i Brøndby, og resultatet er jeg faktisk stolt af. Men magtmenneske - det er ude i hampen.

Nej til pension nu
Per Bjerregaard har i mange år kunnet 'gå på vandet' - en ener, der skabte resultater og derfor blev kåret og hyldet som dansk fodbolds største lederprofil.

Som 63-årig kan han nu læse, at alderen trykker, magtsygen giver problemer, og at tiden nu er inde til at gå på pension.

- Aldrig i livet, siger han. Der ligger fortsat store opgaver og venter. Vi havde en skidt afslutning på sidste sæson, men lur mig, om skriverierne og de alt for opskruede og udokumenterede påstande bliver skudt ned, hvis vi kommer ind i en bølge af sejre.

Lev med mig
- Sådan er det i fodboldens verden. Den kender jeg ind til benet, og selv om mange velmenende råder mig til at geare ned og overlade ansvaret til yngre kræfter, rykker jeg mig ikke en meter ... I må leve med mig, så længe jeg har støtte fra både bestyrelse og familie og fortsat brænder for fodbolden og i særdeleshed Brøndby.

I dag er der atter en dag for Bjerregaard . En lang dag på kontoret og en jagt på Haraldssons afløser.

- Jeg er en kompromisernes mand, men der må være en grænse, så når noget ikke fungerer, må vi skilles. Og det gjorde vi faktisk som rigtig gode venner - uanset hvad pressen ellers mener, siger Bjerregaard.