Indlæser...

Ekspert: Tavshed skader Brøndby

Brøndbys tavshed om direktør-fyring skader klubbens forhold til aktionærer og sponsorer, vurderer kommunikationsekspert

13:26, 27. jul 2009 (Opdateret tid: 13:38, 27. jul 2009) | Søren Lauridsen

Brøndby bør give en forklaring på fyringen af direktør Hermann Haraldsson, siger ekspert. (Foto: Jesper Stormly Hansen)
Brøndby bør give en forklaring på fyringen af direktør Hermann Haraldsson, siger ekspert. (Foto: Jesper Stormly Hansen)

Annonce

  • # Klub K S Point
    1FC København1831-1639
    2FC Nordsjælland1825-1335
    3FC Midtjylland1827-2630
    4AC Horsens1830-2229
    5AGF1824-1629
    6Silkeborg IF1828-2526
    7AaB1827-2526
    8OB1832-3025
    9SønderjyskE1821-2821
    10Brøndby IF1820-2318
    11Lyngby1817-3312
    12HB Køge1816-417
  • Seneste i Fodbold

Annonce

  • Seneste i Sport
Annonce

Når Per Bjerregaard og Brøndby ikke giver en god forklaring på, hvorfor man fyrer direktøren, så skader det klubben, siger kommunikationsekspert Klaus Kjøller til Onside.

Direktør Hermann Haraldssons fyring er indtil nu blot forklaret med henvisning til samarbejdsvanskeligheder, og det giver grobund for skadelige rygter.

- For en børsnoteret virksomhed, der er så afhængig af den almindelige offentlighed, er det meget mærkeligt. PR-mæssigt er det jo indlysende, at det er et kæmpeproblem, at man gør sådan noget uden at levere en ordentlig forklaring. Man er afhængig af, at sponsorerne forstår, hvad organisationen gør, og man er afhængig af, at pressen er informeret, så de omtaler klubben på den bedst mulige måde. Samtidig er man også afhængig af publikum, der kommer for at se holdet, for i sidste ende er man en forretning, der lever af at have et godt forhold til sine kunder, siger Klaus Kjøller.

I går sagde hovedsponsor Jesper Nielsen, Kasi Group, at han tror på åbenhed i ledelsen:

- Jeg har den filosofi, at man skal være transparent og åben i sin ledelse. Det har virket for mig, og det har virket som, at det var ved at blive sådan i Brøndby. Det tror jeg kommer igen," sagde sponsoren til TV3.

Kommunikationsekspert Klaus Kjøller understreger, at især når fyringen er overraskende for mange, er det vigtigt, at man forklarer, hvad der sker.

- Samtidig er der det her nepotisme-motiv. Bestyrelsesformandens søn er ansat som sportsdirektør, og spørgsmålet er så, om der har været samarbejdsvanskeligheder med ham. Det er sådan nogle ting, som journalister og eksperter begynder at digte om, når de ikke får nogen ordentlig forklaring. Så prøver de på den måde at finde ud af, hvad der er foregået, og det skader Brøndby enormt.

Hent kampene for dit favorithold ind i din iPhone-kalender - hent app´en her

Annonce