Indlæser...

Brøndby-direktør: Vi vil tilbage i toppen

Brøndby-direktør Frank Buch-Andersen skal finde en ny sportschef efter Anders Bjerregaards exit. Han skal være med til at gøre klubben til Danmarks bedste igen

20:02, 09. dec 2009 | Ritzau /Sport

Annonce

  • # Klub K S Point
    1FC København1831-1639
    2FC Nordsjælland1825-1335
    3FC Midtjylland1827-2630
    4AC Horsens1830-2229
    5AGF1824-1629
    6Silkeborg IF1828-2526
    7AaB1827-2526
    8OB1832-3025
    9SønderjyskE1821-2821
    10Brøndby IF1820-2318
    11Lyngby1817-3312
    12HB Køge1816-417
Frank Buch-Andersen skal ud og finde en ny sportschef (Foto: Kim Agersten)
Frank Buch-Andersen skal ud og finde en ny sportschef (Foto: Kim Agersten)
  • Seneste i Fodbold

Annonce

  • Seneste i Sport
Annonce

Anders Bjerregaard sagde selv op som sportschef i Brøndby. Han blev ikke fyret. Det oplyser Brøndby-direktør Frank Buch-Andersen.

- Jeg har fået en opsigelse af Anders, og det er det, som vi nu har effektueret. Anders har sine årsager, og det tager jeg til efterretning. Det er så min opgave at finde en ny sportschef. Vi er i gang med at genrejse Brøndby, og det projekt skulle gerne ende med, at vi bliver Danmarks bedste fodboldklub igen, siger Frank Buch-Andersen.

Den ny sportschef skal være med til at genrejse Brøndby, som de seneste år har leveret skuffende resultater.

- Jeg leder efter en profil, som passer til os, og som jeg mener kan stå i spidsen for det projekt, fastslår Brøndby-direktøren.

Brøndby har tabt de seneste fire SAS Liga-kampe og har lukket tredjeflest mål ind af alle i ligaen, kun overgået af bundklubberne Randers FC og HB Køge. Derfor kan en af sportschefens nye opgaver være at finde en defensiv forstærkning, som kan lukke hullerne bagude.

- Det vil vi evaluere på i de næste måneder. Vores målsætning er, at vi skal spille med i Europa næste år og lykkes med at blive nummer tre i denne sæson. Vi er seks point efter Esbjerg på tredjepladsen, og vi skal have et hold, som er i stand til at løfte den opgave, siger Frank Buch-Andersen.

Hvis det ender med nye spillerindkøb, så skal de have de rette lederegenskaber, som er noget af det, Brøndby har savnet i den senere tid.

- Vi vil gerne have flere ledertyper. Skal vi ud at hente nye spillere, så er det en egenskab og karakter, vi også vil have i fokus, siger Frank Buch-Andersen.

Hent kampene for dit favorithold ind i din iPhone-kalender - hent app´en her

Annonce