Indlæser...

Sorte tal i Brøndby

Fodboldklubben Brøndby IF kommer ud af 2009 med et overskud på 2,1 millioner kroner før skat. Sidste år var der et underskud på knap 19 millioner kroner

11:44, 19. mar 2010 | Ritzau /Sport

Per Bjerregaard kan fredag glæde sig over både en ny direktør og et overskud på årsregnskabet. (Foto: Jens Dresling)
Per Bjerregaard kan fredag glæde sig over både en ny direktør og et overskud på årsregnskabet. (Foto: Jens Dresling)

Annonce

  • # Klub K S Point
    1FC København1831-1639
    2FC Nordsjælland1825-1335
    3FC Midtjylland1827-2630
    4AC Horsens1830-2229
    5AGF1824-1629
    6Silkeborg IF1828-2526
    7AaB1827-2526
    8OB1832-3025
    9SønderjyskE1821-2821
    10Brøndby IF1820-2318
    11Lyngby1817-3312
    12HB Køge1816-417
  • Seneste i Fodbold

Annonce

  • Seneste i Sport

Brøndby IF's forventninger om et overskud på årsregnskabet som følge af hovedsponsoren Kasi Groups farvel til klubben ved udgangen af 2010 holder stik. Overskuddet for 2009 er på 2,1 millioner kroner før skat.

Det resultat er noget bedre end underskuddet på næsten 19 millioner kroner for et år siden, men det hænger altså sammen med Kasi Groups farvel til klubben tre år før tid.

Brøndby fik nemlig aftalt en kompensation med Kasi Group, hvilket, klubben allerede sidste år meddelte, ville få vendt et ellers ventet underskud fra 30 millioner kroner til et overskud.

- Resultatet for regnskabsåret 2009 er på linje med de senest udmeldte forventninger om et resultat før skat i intervallet to til fem millioner kroner, siger bestyrelsesformand Per Bjerregaard i en pressemeddelelse.

Bestyrelsens forventninger til resultat før skat i 2010 er også et mindre overskud, oplyses der i pressemeddelelsen.

Hent kampene for dit favorithold ind i din iPhone-kalender - hent app´en her

Annonce