Indlæser...

Brøndby-fans kan koste Europa League

Romerlys på Faxe-tribunen i weekenden kan betyde, at Brøndby mister fair play-plads i europæisk fodbold

14:38, 05. maj 2010 | Gisle Thorsen, Søren Lauridsen

Romerlysene på Faxe-tribunen i søndags kan koste Brøndby en plads i Europa League. (Foto: Lars Poulsen)
Romerlysene på Faxe-tribunen i søndags kan koste Brøndby en plads i Europa League. (Foto: Lars Poulsen) Se stort billede | Del

Annonce

  • # Klub K S Point
    1FC København1831-1639
    2FC Nordsjælland1825-1335
    3FC Midtjylland1827-2630
    4AC Horsens1830-2229
    5AGF1824-1629
    6Silkeborg IF1828-2526
    7AaB1827-2526
    8OB1832-3025
    9SønderjyskE1821-2821
    10Brøndby IF1820-2318
    11Lyngby1817-3312
    12HB Køge1816-417
Fair play-stillingen

1 FC København 7,408

2 FC Nordsjælland 7,150

3 Randers FC 7,117

4 Brøndby 7,108

5 SønderjyskE 7,095

6 Esbjerg 7,092

7 AaB 7,067

8 FC Midtjylland 7,067

9 OB 7,060

10 Silkeborg 7,042

11 HB Køge 6,983

12 AGF 6,942

OB og Sønderjyskes indbyrdes kamp er ikke talt med endnu

  • Seneste i Fodbold

Annonce

  • Seneste i Sport
Annonce

Det kan koste Brøndby dyrt og give FC Nordsjælland ekstra millioner i klubkassen, at Faxe-tribunen markerede sig uheldigt i weekendens kamp mod FC København. Brøndby blev overhalet af både Randers og FC Nordsjælland i fair play-regnskabet på grund af klubbens fans.

Fyrværkeri, romerlys og kasteskyts betyder, at Brøndby fik tildelt en lav karakter i fair play-bedømmelsen, som kan få stor betydning i klubbernes regnskaber.

Der er nemlig højst sandsynlig en plads i Europa på højkant til nummer 2 i den danske fair play-konkurrence. FCK vinder efter alt at dømme konkurrencen, men kvalificerer sig ved egen hjælp til europæisk fodbold.

Så det hold af Brøndby, FC Nordsjælland og Randers, der opfører sig bedst i de resterende kampe, kan formentlig se frem til en plads i Europa League, når UEFA midt i maj løfter sløret for, hvilke tre lande der bliver belønnet.

Kasteskyts
'Fra hjemmeholdets fan afsnit blev der op til flere gange observeret fyrværkeri og romerlys. Desuden blev der brugt kasteskyts til fare for andre tilskuere og spillere, skriver kampens dommertrio og dommerbedømmeren i rapporten fra kampen.'

Brøndby måtte derfor nøjes med en koefficient på 6,5, mens FC Nordsjælland og Randers fik 8 efter deres indbyrdes kamp - blandt andet på grund af de to trænere:

'I betragtning af kampens betydning for begge hold var det rart at se, at ageren i det tekniske område var bedre end gennemsnittet.'

Morten Wieghorst glæder sig over den gode placering.

– Jeg har da lagt mærke til, at vi er kravlet op i stillingen. Vi har fået et minimalt antal gule kort på det seneste, og det er dejligt at ligge højt, siger FCN-træner Morten Wieghorst til Ekstra Bladet.

Hent kampene for dit favorithold ind i din iPhone-kalender - hent app´en her

Annonce