Ikke siden 16. maj 2009 har Brøndby ligget nummer et i Superligaen. Altså, med
mindre man tjekker
stillingen på DBU's hjemmeside, for da ser det unægteligt ud som
om, Vestegnsklubben igen ligger nummer et. Selvom klubben endnu ikke har
været i kamp i denne sæson.
Brøndby står nemlig opført til at have vundet 3-0 på udebane over AaB - i næste uges kamp ...
Og det er i skrivende stund nok til at ligge nummer et i Superligaen.
Vi har forsøgt at ringe til DBU's kontor i Fodboldens Hus i Brøndby for at få oplyst målscorere m.m. i kampen, men DBU's kontor i Fodboldens Hus i Brøndby svarer ikke.
Indtil DBU møder igen på mandag eller en webmaster kommer til tasterne og får rettet fejlen (eller har nogle Brøndby-fans mon været i stand til at hacke sig ind på DBU's systemer?) kan Brøndby-tilskuerne da nyde synet, mens nogle AaB-tilskuere nok vil være lidt småmugne over målscoren på 1-4 efter 1-1-kampen mod AGF fredag aften.
Opdatering! Kl. 17.45 har DBU fjernet resultatet 0-3 i både kampoversigt og stilling, men Brøndby fik da lidt tid i spidsen for Superligaen ...
