Persondata politik

Kritiske fans: Bjerregaard-exit på tide

Der bliver ikke lagt skjul på, at man i Det Nye Brøndby er glad for, at BIF's bestyrelsesformand er trådt ud

Klubnyt Brøndby IF
Få nyhederne om BIF direkte i din indbakke - når det sker.

Fodbold Mest læste

Seneste i Fodbold

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

 

De har råbt det på Brøndby Stadion, og de har ikke lagt skjul på, hvad de mente. I Det Nye Brøndby har man længe ønsket ændringer i ledelsesstaben, og med Per Bjerregaards fratrædelse som bestyrelsesformand, har fansene fået, hvad de bad om.

- Det er på tide, at der kommer nogle nye øjne og kræfter til. Derfor synes jeg også, det er den helt rigtige beslutning, at han træder tilbage, siger Troels Johnsen, formand i Det Nye Brøndby, der arbejder for, at fansene får medindflydelse.

Læs også: Se også: Helbred og pressen spillede ind

Noget Per Bjerregaard ikke har været enig i.

- Forhåbentlig markerer hans exit starten på en ny æra, hvor man får vendt den nedadgående spiral og får skabt en positiv udvikling.

- Nu kan man begynde at se fremad på en anden måde. Og jeg forventer selvfølgelig, at vi inden længe kan sætte os sammen i Brøndby og finde på nogle løsninger til, hvordan vi får Brøndby tilbage i toppen af dansk fodbold, siger formanden.

Læs også: Se også: Klublegende overrasket over Bjerregaard

Han håber på medindflydelse, så Brøndby IF kan blive styret efter en model, hvor hele fællesskabet omkring klubben har indflydelse i modsætning til den nuværende model, hvor han mener, vigtige beslutninger er blevet taget af et snævert mindretal.

- Vi håber selvfølgelig, at det her betyder, at man er klar til at se på udfordringerne med nye øjne. Nu har man prøvet at løse dem i mange år uden succes.

- Vi glæder os til at starte en ny æra, så Brøndby kan komme tilbage til toppen af dansk fodbold, så der er ikke nogen tvivl om, at vi gerne ville have, der skulle ske noget, siger Troels Johnsen.

Læs også: Se også: Ny formand: Pers afgang skaber ro

Per Bjerregaard har brokket sig over de mange rygter og myter, som, han mener, medierne har udsat ham for. Men han får ikke opbakning fra Det Nye Brøndbys formand.

- Han har siddet for enden af bordet og siddet med ansvaret for de resultater, der har været gennem de seneste syv år, så det er naturligt, at han har været i fokus. Og så er han en person, der fylder meget. Derfor er det klart, at der er stort fokus på hans person, når det ikke fungerer, siger Troels Johnsen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik