AALBORG (ekstrabladet.dk): Brøndbys landsholdsspiller Michael Krohn-Dehli
havde svært ved at finde en grimasse, der ku' passe, da han gik ind i
omklædningsrummet efter en ny fiasko - denne gang 1-2 ude mod AaB.
Men han fastslog, at det uventede formandsskifte ikke havde nogen indflydelse for indsatsen på banen.
- Selvfølgelig har vi snakket internt om Per Bjerregaard. Men det har ikke fyldt mere, end det burde. Vi er allesammen godt klar over, hvor stor betydning har han haft for klubben.
- Men jeg ved også, at Brøndby er Brøndby. Derfor skal klubben nok komme videre efter dette, sagde Michael Krohn Dehli om den ting, at der for første gang meget længe blev spillet fodbold uden, at doktoren var i boksen.
Læs også: Se også: AaB-talent: Det var ikke så svært
Han har nu spillet fire år i klubben, og i den tid har der været meget ballade og udskiftninger på direktionsgangen.
- Og det har da ikke været gavnligt for klubben udvikling, erkendte han.
Læs også: Se også: Bjerregaard dolket af vennerne
Omkring nederlaget til AaB var han ærgerlig.
- Det er grotesk, at de får lov at score på to omstillinger, når det er os, der er foran 1-0. Det er selvfølgelig meget skidt, at vi står med nul points efter to kampe, men jeg mener, at vi trods alt kunne tage noget med herfra rent spillemæssigt, sagde han.
