Den engelske avis The Mirror skriver mandag, at de engelske mestre Manchester
City har tilbudt Liverpool knap 125 millioner kroner for danske Daniel
Agger.
Læs også: Se også: City byder 125 mio. for Agger
Et eventuelt salg vil være overordentligt gode nyheder for økonomisk trængte Brøndby, som i så fald vil score mindst fem millioner kroner.
Pengene finder vej til vestegnsklubben via UEFA's regler om træningskompensation for udvikling af spillere.
Kort fortalt dikterer reglen, at de klubber, som har uddannet spilleren på grønsværen fra alderen 12 til 23 år, får lov til at fordele fem procent af købssummen mellem sig, skriver tipsbladet.dk.
Der er også en mulighed for, at Brøndby kan få endnu flere penge gennem en videresalgsklausul.
Læs også: Se også: Avis: Barcelona vil have Agger
ekstrabladet.dk har mandag formiddag været i kontakt med Brøndbys konstituerede administrerende direktør for at få klarhed over, om en sådan videresalgsklausul eksisterer, men han er endnu ikke vendt tilbage med svaret.
Opdateret: Træningskompensationen vil kun blive udbetalt, hvis Agger sælges til en klub uden for England. Brøndby skal derfor håbe på, at danskeren ikke ryger til Manchester City, hvis han bliver solgt.
