Persondata politik

Tørnes: Dejligt at tage straffesparket

Brøndby-målmand Michael Tørnes glæder sig over sin egen præstation i mandagens 2-1-sejr mod Silkeborg

Klubnyt Brøndby IF
Få nyhederne om BIF direkte i din indbakke - når det sker.

Fodbold Mest læste

Seneste i Fodbold

Hent flere
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

 

I fem år var Michael Tørnes Brøndbys reservemålmand. Først for Casper Ankergren og siden Stephan Andersen.

Og han har måttet høre på en del kritik, siden han trådte fast ind i buret, da Stephan Andersen blev solgt til franske Evian efter fire kampe i sidste sæson.

Men i superligakampen mod Silkeborg mandag aften tog han revanche som kampens spiller med en række store og vigtige redninger.

Vigtigt var det især, da han reddede et straffespark fra Silkeborgs Christian Holst ved stillingen 2-1 i første halvleg. En stilling, der holdt til slutfløjtet.

- Jeg er glad for, at jeg redder straffet, men alle redninger er lige vigtige, og det var dejligt at hjælpe holdet til tre point, siger Michael Tørnes.

- Jeg vil altid gøre det godt, for man ved aldrig, om klubben køber ind, og der kommer en ny målmand. Jeg synes ikke, at kritikken er gået ud over min selvtillid, men det taler jeg med min målmandstræner om, siger den 26-årige målmand.

Og første sejr i sæsonen betyder lysere tider i den tidligere mesterklub, mener Michael Tørnes.

- Det betyder meget mentalt, at vi ikke ligger sidst. Nu glæder jeg mig til næste uge mod AGF, for det er godt, at vi ligger foran dem nu. Det er lang tid siden, vi har prøvet det.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik