I dag mødes FC København og Brøndby i det klassiske 'New Firm'. Derbyet mellem
de to store lokalrivaler fra Københavnsområdet. Selovm Brøndbys krise de
seneste par år har lukket lidt af luften ud af opgørene, så mener Ekstra
Bladets fodboldekspert Stig Tøfting stadig, at det er de største opgør i
Danmark. Ikke mindst fordi en sejr i derbyet betyder så meget for de to
klubbers fans.
Men han ser ikke den store spænding i kampen. Et skidt kørende Brøndby-hold
med en skidt kørende Brøndby-træner får det meget svært i Parken kl. 19.
- Desværre betyder Brøndbys nedtur og FCK’s optur, at jeg ikke kan huske, at
FCK har været større favorit i et derby. Man kan selvfølgelig håbe, at
rammerne i Parken kan sætte Brøndby op, men helt ærligt: Jeg kan slet ikke
forestille mig, at Auris tropper kan hive sådan en præstation ud af ærmet.
Se mere: Se også: Tidligere landsholdsspiller til Brøndby
- Hvad med Auri Skarbalius? Ja, selvom FCK vinder, så vil det ikke koste ham
jobbet. Det skal et nederlag til FCK selvfølgelig heller ikke, men jeg må
også bare sige, at Auri som person godt nok er en vindertype, men han er
altså ingen vindertræner. Snarere en tabertræner.
- Hårde ord, men det det er altså ikke bare noget, jeg finder på: Brøndby har
tabt otte af de ni sidste Superliga-kampe. Af de seneste 15 kampe, de
blå-gule har spillet, har de vundet to, spillet to uafgjort og tabt ELLEVE!
Og der er tilmed scoret mod Brøndby i alle 15 kampe…
- Kigger man på Auris samlede træner-regnskab, så fortæller det, at han kun
har vundet 12 ud af 71 kampe. Det er altså ikke mange gange, at han har
sunget med på sejrssangen i omklædningsrummet, og det kan altså også smitte
af på truppen, lyder det fra Tøfting.
Se også: Se også: Tøfting: Duncan har altid været for kvabset
Klummeskribenten undrer sig også over Brøndbys defensive indstilling til
angrebsfodbolden og er heller ikke imponeret over Brøndbys defensiv.
KØB EKSTRA BLADET I DAG OG LÆS HELE STIG TØFTINGS KLUMME
