Det er allerede kendt, at Peter Madsen scorede 2,3 millioner kroner på
feriedommen over Brøndby i går. Det er efterbetaling fra Brøndby af
feriepenge og pension fra sign-on fee, plus renter.
Peter Madsen fik ved sin kontraktunderskrivelse med Brøndby hele 8,8 millioner kroner i sign on fee oven i sin løn på 110.000 kroner om måneden eksklusiv bonusordninger, men også Thomas Rasmussen kunne finde det brede smil frem, da Brøndby fik papir på ham.
Læs også: Se også: Brøndby tabte stort til spillerne
To millioner kroner fik den tidligere Hansa Rostock-spiller i hånden ved overgangen til Brøndby.
Men Brøndby var slet ikke færdige med at lege gavebod overfor Thomas Rasmussen, for da parterne forlængede kontrakten med hinanden i 2008, gav Brøndby Thomas Rasmussen 1,5 millioner kroner for at skrive under på forlængelsen. Det var i tilgift til lønnen på 100.000 kroner om måneden - også eksklusiv bonusordninger.
Se mere: Se også: Øland: Per Bjerregaard snød os
Martin Ericsson, der var den tredjespiller i den første omgang af voldgiftssager mod de danske superliga-klubber, var ikke lige så dyr en herre for Brøndby.
Hans månedsløn lå omkring 80.000 kroner plus bonusser.
Læs mere: Se også: Brøndby-fans lægger feriepenge-spillere for had
Med dommen tirsdag scorede Peter Madsen som nævnt 2,3 millioner kroner mere fra Brøndby, mens Thomas Rasmussen kunne stikke ekstra 1,2 millioner kroner i lommen. Martin Ericsson mangler at få 200.000 kroner udbetalt af det tidligere fodboldflagskib fra den københavnske vestegn.
