Ifølge Ekstra
Bladets oplysninger var John 'Faxe' Jensen til møde med sportschef Ole Bjur
mandag ovenpå det seneste nederlag i Superligaen til AaB søndag.
Men cheftræneren hedder mandag fortsat Auri Skarbalius.
Det meddeler litaueren til bold.dk dagen derpå.
- Jeg er cheftræner. Jeg har ikke behov for forsikringer fra ledelsen. Der kommer pres på, når man er i en klub på det her niveau, siger Skarbalius til fodboldsitet.
Se også: Læs også:Se også: Brøndby er endt i afgrunden
Med blot otte point i de første 12 superligakampe ligger Brøndby klart sidst i landets bedste række, og ordet fyring har været brugt gentagne gange i medierne mandag.
- Dagen har været lang. Siden klokken fire har jeg lavet videoanalyse af kampen i går, og derudover har jeg holdt møder.
Se også: Læs også:Se også: Ekspert: Brøndby er en fed trænerudfordring
- Jeg har kontor lige ved siden af Ole Bjur (Brøndbys sportschef, red.), så vi taler sammen hver dag, og i dag har vi blandt andet snakket om kampen i går, samt om hvad der skal fokuseres på fremover.
Sportsdirektør Ole Bjur gav søndag aften en noget vag opbakning til træneren, men Auri Skarbalius lader sig ikke påvirke.
Se også: Læs også:Se også: Penge ingen hindring for Brøndby-fyring
- Situationen er, som den er. Lige så længe jeg ikke har fået andet at vide, arbejder jeg på mine ting, siger Skarbalius.
