Persondata politik
Brøndby

Frygteligt underskud i Brøndby

Superligaklubber kommer ud af 2012 med et underskud på en kvart milliard kroner

Klubnyt Brøndby IF
Få nyhederne om BIF direkte i din indbakke - når det sker.

Fodbold Mest læste

Seneste i Fodbold

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

 

De værste forventninger blev indfriet.

Fredag offentliggjorde Brøndby IF et meget imødeset regnskab. Og det er blodrødt.

'Der forventes et regnskabsmæssigt underskud i 2012 på 245 - 250 mio. kr.', skriver superligaklubben i en pressemeddelelse.

- Vi har taget konsekvenserne af udviklingen i samfundet samt Brøndby IF's nuværende situation og har nedskrevet vores aktiver ganske voldsomt, især på vores stadion, sådan at værdien afspejler dagens situation, siger konstitueret adm. direktør Tommy Sommer Håkansson.

Læs også: Se også: Ekspert: Derfor er Brøndby-regnskab ligegyldigt

Nedjusteringen skyldes primært at der er foretaget nedskrivning på de immaterielle og materielle aktiver med 184,6 mio. kr. samt at der er lavet hensættelser i forbindelse med feriepengesagen og tilgodehavendet hos Kasi ApS på 44,0 mio. kr.

Aftalen med Buch-Andersen ikke landet
- Vi er ligeledes tilfredse med, at vi har fået en model for opgørelsen af vores Kasi-tilgodehavende samtidig med en hensættelse til feriepengesagen, således at vi ikke regnskabsmæssigt skal belastes heraf fremover, siger han.

Det betyder, at man endnu ikke er i hus med den kapitaludvidelse ved tidligere direktør Frank Buch-Andersen, der har været talt meget om de seneste måneder på den københavnske vestegn.

Læs også: Se også: Brøndby: Ingen Frank Buch-millioner

- Trods resultaterne på banen har vi set en forbedret driftsudvikling i forhold til 2011, hvilket vi er rigtig tilfredse med. Vi er slutteligt glade for, at A-aktionærerne i selskabet bakker op om Brøndby IF ved at ændre deres A-aktionærstatus samtidig med, at vi gennemfører en kapitaludvidelse i første kvartal af 2013.

Endvidere skriver klubben, at årets forventede resultat af den ordinære drift før skat vil være et underskud i niveauet 15-20 mio. kr. - hvis man ser bort fra nedskrivningen på de immaterielle og materielle aktiver, samt hensættelserne til feriepengesagen og tilgodehavendet hos Kasi ApS på i alt 228,6 mio. kr.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik