Dennis Rommedahl, Simon Makienok, Mike Jensen og resten af Brøndby IFs
spillertrup skal ikke være bekymrede over, hvorvidt de kommer til at mangle
penge til julegaveindkøb i december.
Det kunne man ellers godt forestille sig, at nogle af spillerne har tænkt, efter at klubben fredag præsenterede et negativt kvartalsregnskab med et underskud på næsten en kvart milliard kroner.
Men på trods af den mindre positive udmelding lover Brøndby IFs administrerende direktør, Tommy Håkansson, at der nok skal være råd til lønninger.
Se også: Læs også: Udenlandsk rigmand eller konkurs
- Har I råd til spillerlønninger i næste måned?
– Vi betaler de lønninger, vi har den første, siger Håkansson til Ekstra Bladet.
- Så du kan 100 procent love mig, at alle spillere får deres løn i næste måned?
– Vi betaler det, som vi skal betale, siger han.
Brøndby har også været hårdt ramt på økonomien i år, hvor især den famøse feriepengesag har trukket overskrifter – her skylder klubben omkring 30 mio. kroner væk.
Se også: Læs også: Bjerregaard færdig: Brøndby er sat til salg
Tidligere på ugen sagde Håkansson også, at man nu var åben over for udenlandske investorer for at hjælpe til med at fylde den slunkne klubkasse.
– Vi siger ikke nej til udenlandske investorer, og jeg tror aldrig, at Brøndby bliver 100 procent udenlandsk ejet. Vi holder alle muligheder åbne, men fremover vil vi være lige så meget klub, som vi hele tiden har været.
