Ukvemsord, spyt og forsøg på spark fra Brøndbys tilhængere var en del af
billedet, da FC Københavns reservehold den 3. september spillede på bane 2 i
Brøndby.
Selv om kampen blev spillet en stille og rolig mandag eftermiddag, var visse
af de tilstedeværende af de mere yderliggående Brøndby-sympatisører så højt
oppe at køre, at FCK-spillerne under og efter kampen blev mødt med skældsord
af værste skuffe.
Ifølge Ekstra Bladets kilder var luften ladet med had og blev suppleret med
verbale udgydelser som:
Se mere: Se også: Politi: FCK-kontrollører var heroiske
’Vi ved, hvor din familie bor’.
’Fuck dig, din lille FCK-bøsse’.
’Er det dig Cornelius, jeg kommer og dræber dig’.
Truslerne og aggressiviteten nåede et sådant omfang, at kampens dommer valgte
at indberette sagen, og Brøndby har derfor fået en disciplinærsag, som endnu
ikke er afgjort, på halsen.
Se mere: Se også: Sådan kan DBU straffe Brøndby efter uro
Efter den famøse reserveholdskamp lovede Brøndby bod og bedring, men onsdag
aften eskalerede situationen igen, da en stor hob af fans invaderede banen
på Brøndby Stadion, og nu har Brøndby-direktør Tommy Håkansson fået mere end
nok.
– Det er dybt, dybt uheldigt, hvad der skete, og jeg garanterer, at det aldrig
sker igen.
Hvordan kan du garantere det?
– Det finder vi ud af, når vi har analyseret, hvordan det kunne ske.
Burde I ikke have haft et beredskab for, hvordan I skulle forholde jer til,
at så mange mennesker ville invadere banen?
Se også: Se også: Brøndby suspenderer billetsalg
– I forhold til tidligere FCK-kampe havde vi opgraderet vagtstyrken med 20
private vagter, men det er svært at tage højde for en situation, som aldrig
før er set i Danmark. Det er fuldstændig uacceptabelt, hvad der skete, men
det er også vigtigt at huske, at 95 procent af dem, der løb ind på banen,
ikke ville noget ondt, siger Håkansson og køber ikke påstanden om, at
FCK-spillerne decideret var i fare, da de over 1000 fans invaderede banen
efter Brøndbys sejr.
Til gengæld hersker der ikke tvivl om, at FCK’s fans var i alarmerende fare
for at blive inddraget i en konflikt med Brøndbys mange baneløbere, mener
FCK-direktør Anders Hørsholt.
– Kun en indgriben i sidste øjeblik fra politiet forhindrede, at det endte
helt galt, da Brøndbys tilhængere til sidst stod omkring fem meter fra FCK’s
fanafsnit, siger Anders Hørsholt.
Se mere: Se også: FCK truer med at boykotte Brøndby
Om FCK reelt truer med boykot, ønskede Hørsholt ikke at uddybe i aftes.
Vilfort og Bjur til stede
Formanden for DBU’s turneringsudvalg, Peter Ebbesen, bekræfter sammen med
direktør i Divisionsforeningen, Claus Thomsen, at der verserer en
disciplinærsag efter den famøse reserveholdskamp i begyndelsen af september.
– Men jeg kender ikke sagen tilstrækkeligt til, at jeg vil udtale mig om den,
siger Claus Thomsen.
Til stede ved kampen var Brøndbys talentchef Kim Vilfort. Ifølge Ekstra
Bladets kilder forsøgte hverken han eller sportschef Ole Bjur at dæmpe de
grænseoverskridende Brøndby-fans eller tilkalde vagter.
Kim Vilfort siger, at han ikke oplevede at tilskuerne gik over stregen:
Se også: Se også: Luk Faxe-tribunen!
– Nu er det lang tid siden, at kampen blev spillet. Uden at gå i detaljer kan
det godt være, at der blev råbt forskellige ting fra tilskuerne, men jeg
husker det ikke som noget specielt.
Ekstra Bladet har kendskab til, at der, uden at der er kommet en
disciplinærsag ud af det, også har været ballade i forbindelse med en
U17-kamp mellem de to københavnske storklubber blot et par uger efter
reserveholdskampen.
Urolighederne bestod ved den lejlighed af, at FCK’s bus blev vandaliseret med
maling. Under selve kampen var der dog ingen episoder.
Alt i alt tegner der sig et billede af, at folk, der kalder sig Brøndby-fans,
gentagne gange mildest talt er gået over stregen i forbindelse med kampe mod
ærkerivalen.
