Persondata politik

Spillerflugt truer i Brøndby

Otte spillere kan være på vej væk fra Vestegnen, hvor den økonomiske krise kan få store konsekvenser

  • Dennis Rommedahls fremtid på Vestegnen er usikker. (Foto: Jens Dresling)
Dennis Rommedahls fremtid på Vestegnen er usikker. (Foto: Jens Dresling)
1 af 1

Seneste fodbold

Hent flere
 

Det kan få alvorlige konsekvenser i spillertruppen, at Brøndby forleden offentliggjorde et regnskab, der afslørede et underskud på en kvart mia. kroner.

Frank Buch-Andersens redningsplan bliver nemlig ikke til noget, og det kan ifølge BT betyde en alvorlig udskiftning i truppen til sommer.

Hele otte Brøndby-spillere - Dennis Rommedahl, Brent McGrath, Martin Albrechtsen, Jens Stryger Larsen, Franck Semou, Jan Kristiansen, Dario Dumic og Anders Randrup - har nemlig kontraktudløb efter sæsonen, og spørgsmålet er, hvor mange der er penge til at forlænge med.

Se også: Brøndby: Vi har råd til løn

McGrath og Dumic har ikke ønsket at kommentere deres kontrakter med avisen, mens de øvrige seks bekræfter, at der ikke er indledt forhandlinger.

- Vi er godt klar over, at vi har nogle hængepartier og er nødt til at få speedet processerne op. Tingene ligger ikke fuldstændig stille, vi snakker med nogle af spillerne, men det er rigtigt, at vi ikke har fået lukket nogen kontrakter endnu, siger sportschef Ole Bjur til BT.

Når der resterer seks måneder af en kontrakt, har spillere lov til at forhandle til anden side, så det haster, hvis Brøndby vil holde på spillerne.

Se også: Det betyder en Brøndby-emission

- Der er nogle sportslige årsager til det, da vi jo har præsteret, som vi nu har gjort. Det skaber en vis usikkerhed i forhold til, hvad det er for nogen spillere, vi skal satse på fremadrettet. Og så er der den økonomiske situation, klubben befinder sig i, konstaterer Bjur.

Brøndby møder søndag AC Horsens på Brøndby Stadion.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik