Persondata politik

Brøndby kravler mod sikkerhed

Brøndby har nu hentet syv point i de tre seneste kampe

25. Nov 19:15 Brøndby IF - AC Horsens

SuperligaenStadion: Brøndby Stadium, Danmark Dommer: Tykgaard, Michael
Brøndby IF
2
0
Slut
AC Horsens
  • Rommedahl og Makienok scorede begge for Brøndby. (Foto: Lars Poulsen)
Rommedahl og Makienok scorede begge for Brøndby. (Foto: Lars Poulsen)
1 af 1

Seneste fodbold

Hent flere
 

Brøndby lever!

Dem, der allerede har dømt Brøndby ude, bør trække det tilbage hurtigst muligt.

For Brøndby har indledt efterårsspurten i jagten på en plads på den rigtige side af nedrykningsstregen.

Og missionen ser foreløbig ud til at bære frugt. For 2-0 sejren over Horsens var den tredje kamp i træk uden nederlag.

Brøndby har hentet syv point i de tre opgør og Brøndby ligner langtfra et mandskab på randen af sammenbrud og nedrykning.

Tværtimod.

Læs også:

Se også: Bundskraber i Brøndby

De seneste uger har vist, at Brøndby står sammen og spillerne slås for hinanden. De vinder nærkampe og ligner et mandskab med fornyet gejst og motivation.

Mod Horsens var sejren fuldt fortjent. Brøndby pressede på før pausen, hvor specielt Quincy Antipas var den store synder foran Frederik Rønnows mål.

Det massive spilovertag og enorme pres mod østjydernes mål gav udbytte kort efter pausen.

Simon Makienok headede bolden ned for fødderne af Dennis Rommedahl, der scorede sit første mål på Brøndby Stadion i mere end 13 måneder.

En flad afslutning i fjerneste hjørne.

Se mere:

Se også: Brøndby: Vi har råd til løn

Scoringen til 2-0 var et ganske fint udtryk for indstillingen på Brøndby-mandskabet. Et rigtigt fightermål af Simon Makienok, der scorede sit fjerde mål i tre kampe, med en afslutning i feltet.

Faktisk er det første gang i karrieren, at Makienok scorer tre superligakampe i træk.

Det var første gang i denne sæson, at Brøndby stillede med det samme hold to kampe i træk. Og det skulle vise sig at være en fornuftig beslutning fra den hårdt prøvede cheftræner, Auri Skarbalius.

Se også:

Se også: Spillerflugt truer i Brøndby

Selv om anfører Clarence Goodson og Dario Dumic var tilbage fra karantæne, var det normale stopperpar henvist til bænken. Daniel Stenderup og Martin Albrechtsen fik genvalg.

De gjorde det særdeles solidt. De fungerede fint sammen og var med til at sætte Horsens under pres. Specielt Martin Albrecthsen havde succes med sine lange pasninger.

Til trods for det pæne spil på banen svigter tilskuerne nu de blå-gule. Blot 5299 var mødt frem til opgøret mod Horsens.

Det var det laveste tilskuertal til en superliga-kamp i mere end 18 år. Ikke siden 12. juni 1994 har der været så få tilskuere til Superligabold på Brøndby Stadion. Dengang var der 5038 tilskuere til opgøret mod Ikast, der sluttede 2-2.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik