Persondata politik

Brøndby-boss: Vi venter på en fremtidsplan

Kvartalsregnskabet er udsat i en uge, fordi Brøndby håber at kunne præsentere en fremtidsplan samtidig

  • Tommy Håkansson (th) forklarer udskydelse af kvartalsregnskabet. (Foto: Ernst van Norde)
Tommy Håkansson (th) forklarer udskydelse af kvartalsregnskabet. (Foto: Ernst van Norde)
1 af 1

Odds

Bookmaker
1
X
2

Seneste fodbold

Hent flere
 

Det er et ønske om at kunne præsentere aktionærerne for en realistisk fremtidsplan, der torsdag har fået ledelsen i fodboldklubben Brøndby IF til at udskyde det regnskab for tredje kvartal, der skulle have været offentliggjort fredag.

- Vi vil gerne samtidig også kunne melde ud, hvordan vi skaffer den fremtidige kapital i forretningen, siger klubbens direktør Tommy Håkansson.

Den kriseramte superligaklub fremlægger i næste uge en kvartalsrapport, der efter alt at dømme har blodrøde tal på bundlinjen, blandt andet fordi klubben for første gang skal bogføre milliontabet i den såkaldte feriepengesag.

Læs også:

Se også: Brøndby udskyder kvartalsrapport en uge

Ledelsen har i flere måneder lovet en bæredygtig fremtidsplan for klubben, der som følge af likviditetsproblemer i sidste kvartal måtte låne 10 millioner kroner af næstformand Benny Winther til den daglige drift.

- Vi meldte ud i juni, at vi inden for de næste tre-fire måneder ville komme med en plan for, hvordan vi skal gøre for fremtiden i Brøndby IF. Den plan håber vi at have klar næste fredag, siger Tommy Håkansson.

Ifølge den meddelelse, som Brøndby sendte ud torsdag morgen, skyldes udsættelsen, at "de drøftelser og overvejelser, der pt. foretages omkring en fremtidig kapitaludvidelse endnu ikke er afsluttet".

Klubben har undervejs i forløbet ligget i drøftelser med en investorgruppe med klubbens tidligere direktør Frank Buch-Andersen i spidsen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik