Persondata politik

Afslappet Brøndby-start for Faxe

John 'Faxe' Jensen havde første arbejdsdag i Brøndby IF. Men koordinatoren tog det stille og roligt på træningsbanen

  • Auri Skarbalius og John 'Faxe' Jensen hygger sig i det dårlige vejr under Brøndbys træning mandag. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Auri Skarbalius og John 'Faxe' Jensen hygger sig i det dårlige vejr under Brøndbys træning mandag. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
1 af 1

Seneste fodbold

Hent flere
 

BRØNDBY (ekstrabladet.dk): Da han sidst ankom til Brøndby var der proppet med journalister, tv-hold og fans på lægterne.

Det er 10 år siden.

Mandag tog 47-årige John 'Faxe' Jensen hul på sin anden periode i trænerstaben i den tidligere topklub. Men denne gang er han uden Michael Laudrup. Denne gang handler det ikke om mesterskaber og Europa Cup-eventyr. Nu gælder det overlevelse for hans gamle klub i rollen som koordinator.

Læs også:

Se også: Auri om Faxe: Giver mere overskud til mig

Og uden at klaske for meget symbolik ud over træningen mandag formiddag på den københavnske vestegn, vil det ikke være nogen overdrivelse at tilføje, at regnvejret under en tung oktoberhimmel blot lagde endnu mere afstand til den lyse opstart i sensommeren 2002.

Faxe spillede en meget lille rolle i dagens træning. Mens Bent 'Turbo' Christensen forestod opvarmning og træning i pasningsspil, holdt den gamle holdkammerat fra de glade dage i start-90'erne sig ude på sidelinien, hvor han blandt andet tog sig en lang snak med cheftræner Auri Skarbalius.

Læs også:

Se også: Brøndby bekræfter: Faxe skal hjælpe os

Træningen var hårdt ramt af landsholdssamlinger og en reserveholdskamp mod AB, og kun en lille håndfuld spillere var til stede - heriblandt Mikkel Thygesen, Mike Jensen, Jan Kristiansen og Anders Randrup.

Siden bruddet i 2006, hvor Faxe og Laudrup ikke kunne nå til enighed med Brøndbys ledelse om en kontraktforlængelse, er der sket store ting - flere gange - i Brøndby-truppen. Og Mike Jensen var eneste tilstedeværende spiller, der har nydt godt af Faxes træningsmetoder.

Det samme har Peter Foldgast. Den gamle målkonge er i dag træner for klubbens U19-mandskab, og de to fik sig en kort sludder.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik